Hvad bygger jeg min tro på?

En leder tager sin tro op til revision – hvad betyder den i det daglige?

Jeg har i lang tid ønsket at blive klogere på min tro, at forsøge at sætte ord på, hvorfor jeg tror, hvordan jeg tænker om Gud, hvad jeg tror på, og hvad det betyder for mig.

Jeg skriver egentlig artiklen mest til mig selv for at få en endnu tydeligere afklaring. Måske det mest af alt er et åbent brev? Et forsøg på at sige til mig selv og jer, der læser med, at vi bør vide, hvad vi bygger vort liv på.
Hvorfor denne søgen? Jeg ønsker som alle andre også svarene på de store livsspørgsmål – mening, hvorfra, hvortil, moral, osv. Jeg har en iboende fornemmelse af, at jeg er en lille del af noget langt større. Troen giver mig kærlighed, et tilhør og et moralkodeks, jeg kan leve mit liv på. I det lys er det for mig ret ukompliceret at tro på Gud. Ikke bare en guddommelig kraft, men på Gud og Jesus.
Jeg er vokset op med troen og har levet med troen undervejs i mit liv.

Allerførst – jeg tænker ikke på Gud

– som et fænomen af denne verden. Gud er udenfor. Og det er rigtigt dumt at forsøge at bevise Guds eksistens ud fra vores menneskelige logik og fornuft. For så gør vi Gud til netop det, Gud ikke er: en del af denne verdens fænomener. Jeg finder ikke Gud for enden af logikken og fornuften.
Tro er et grundlæggende valg. Jeg må vælge til og fra i fornuften og i troen. For mig ikke mellem fornuft og tro, og jeg må indse, at valgene i fornuften og i troen begge steder også er trosvalg.

Det inderste i min tro

– er kærligheden til mig fra Gud. Gud ser mig igennem Jesus, og Gud siger til mig, at jeg skal gå ud i verden med kærligheden. Gud burde slet ikke give mig kærligheden, fordi jeg langtfra altid går med kærlighed til dem, jeg kender. Men Gud bærer over med mig. Jesus ser mig, han ser forbi alle mine handlinger og ser bare mig og viser mig, at det er godt, at jeg er til som mig. At jeg kan elskes uden at være perfekt, og det lærer mig, at alle har ret til at blive elsket. Den kærlighed har jeg fået som bud at gå ud med.

Har mærket Jesus

Jeg har også mærket Jesus. Da min mor lå for døden, talte hun med Jesus. Jeg var der, Jesus stod ved siden af, jeg kunne ikke se ham, men min mor kunne. Jeg kan ikke forklare det, men Jesus var der.
Dette har styrket min tro.
Masser af sider ved Gud, jeg ikke forstår – her vælger jeg at tro.
Jeg vælger med fornuften at tro.

Livet er en flig af at gøre det, Jesus gjorde

Mit ansvar er at forvalte ikke bare mit liv, men også det, Jesus har givet mig at give videre. Jeg har fået mødet i gave og kan ikke lægge det ansvar fra mig. Og hvordan kan jeg så tage det ansvar på mig?
For nogle år siden henvendte nogle søstre sig fra Hviderusland og ville støttes i et ophold, hvor de kunne sælge håndlavede produkter på et julemarked, hvor vi bor. Vi drøftede henvendelsen meget derhjemme og blev enige om, at henvendelsen var internetfup. Den præst, der i første omgang have fået henvendelsen og givet den videre til os, og som vi rådførte os med, spurgte i den allersidste telefonsamtale, inden vi ville skrive nej tak til besøget overfor søstrene: ”Hvad ville Jesus have gjort?” I lyset af den oplevelse forsøger jeg virkelig at tænke over, hvad Jesus ville have gjort, hvis han havde stået i de situationer, jeg står i? Spørgsmålet ”Hvad ville Jesus have gjort” er et forsøg på at have en målepind med i mit liv.
Og søstrene kom i øvrigt og var her i 5 uger, og det var fantastisk givende for os og dem.

Jeg skriver det her, fordi jeg er på en personlig rejse, hvor jeg undersøger, hvad min tro betyder for mit liv, arbejde og mit syn på samfundet. Inspirationer bl.a. fra bøgerne ’Jeg mødte Jesus’ og ’De overbeviste – samtaler om tro’.