Holdt ikke sabbatsåret – nu er israelske tomater ramt af sygdom

s10_Tomater 30.10.2015 (HTomat-avlen hos de israelske bønder, som ikke har overholdt det bibelske shmita-år (sabbatsåret), har lidt størst skade af en virus, skriver en ultra-ortodoks avis. Tomatpriserne stiger.
Hvert syvende år skal jorden i Israel hvile. Dette er et bibelsk påbud, som dog ikke efterleves af alle. (2. Mos 23, 10–11 og 3. Mos. 25, 3–7).
Nu viser det sig, at tomaterne i Negev-ørkenen er blevet ramt af et virus, som gør tomaterne gule og deforme med rådne dele. Den ultraortodokse avis Hamodia skriver, at de, som er hårdest ramt og har lidt de største tab på to-cifrede millionbeløb, er de bønder, som ikke overholdt shmitaåret, men plantede istedet for at lade jorden ligge brak.
Den første, som advarede mod viruset, var bonden Avichai Koch, som er en ekspert på området. Han holdt shmita-året efter ønske fra sin søn. Koch kaldte viruset i drivhusene for en katastrofe og sagde, at man kan vente mangel på tomater.
Viruset har ført til, at Israel er nødt til at åbne for import af tomater fra Europa. Folk betaler nu 20 sekler eller næsten 40 kroner for et kilo friske tomater i Jerusalem.