Det profetiske adventsbudskab

Zakarias’ profeti og lovsang over den nyfødte Johannes (Døber) er et adventsbudskab. Nu går det ord, som Herren har talt ”ved sine hellige profeters mund”, i opfyldelse. Nu bliver det frelsens dag. Nu oprejses ”frelsens horn”. Johannes skal ”gå foran” og berede vejen for Guds frelse.

Johannes – en kæmpeskikkelse!

Ved indsejlingen til New Yorks havn står kæmpeskikkelsen ”Frihedsgudinden” og viser vejen for skibene ind i havnen og ind i den nye verden.
Som en sådan kæmpeskikkelse står Johannes Døberen på grænselinjen mellem den gamle pagt og den nye pagt og viser vejen ind i den ny verden, som er den nye pagts verden.
I den profetiske lovsang kaldes Johannes for ”den Højestes profet”, og Jesus siger om Johannes, at ”blandt kvindefødte er ingen større” (Luk. 7,28).
Med Johannes’ komme står en ny tid for døren.

Evangeliets tidsalder

Den nye tid er evangeliets tid – en tid, hvor ”solopgangen fra det høje vil besøge os og lyse for dem, der sidder i mørke og dødens skygge”.
Evangeliet er et sådant lys, der skinner på et mørkt sted. Og evangeliet er budskabet om ham, der er ”verdens lys” og hvis navn er Jesus – vor Herre og frelser!

”Evangeliets klare dag”

På reformationstiden talte man om ”evangeliets klare dag” – en dag, der var brudt frem ved genopdagelsen af evangeliet.
Vi har i vor tid det allerstørste behov for den samme opdagelse. Ikke alene på den verdenshistoriske arena, hvor krig, forfølgelse og elendighed hærger, er der brug for ”en ny dag”, hvor lyset skinner i mørket. Men også langt ind i kirkerne ligger mørke og tågeslør.
Vores behov for ”evangeliets klare dag”, hvor ”solopgangen fra det høje” lyser på os, er ikke mindre i dag. Evangeliet er ikke for én gang givet for automatisk at være iblandt os, men det må genopdages i hver ny generation.
Evangeliet er aldrig gammelt, der er overtaget, men altid nyt, der er opdaget/genopdaget.

Opdagelse – eller opfindelse

Hvad der kommer fra Gud, har karakter af opdagelse (åbenbaring), hvad der kommer fra mennesker, har karakter af opfindelse.
Kirkelige programmer og metoder er opfindelser, som ikke bringer en ny dag. Alene opdagelsen (åbenbaringen) af evangeliet, forkyndt med ”glødende tungers røst” (Grundtvig) bringer en ny dag, for her er det ikke os, men Helligånden, der skaber nyt!

Evangeliets vilkår

Vi kan sætte fingeren på et hvilket som helst sted i kirkehistorien, overalt vil vi finde bekræftet, at evangeliet ingen selvfølge er iblandt os. Så snart evangeliet var opdaget, begyndte nedbrydningen, hvor ”det levende ord” blev til programtaler, Guds Rige blev til institutioner, Åndens nye liv blev til kultur, der nok havde ydre lighed, men indre tomhed.

“Aldrig kom dét, som mennesker havde ”programlagt”, altid kom det ind fra en side, hvor vi ikke havde ventet det.”

Igen og igen måtte evangeliet opdages – hver gang det skete, var det en revolution og en ny dag. Aldrig kom dét, som mennesker havde ”programlagt”, altid kom det ind fra en side, hvor vi ikke havde ventet det.
Gud er ikke til repriser, men møder os altid i vor nutid. Evangeliet er altid nyt og bringer fornyelse og Åndens nye liv.

Advent i dag

Nu er det adventstid. Det betyder: Gud skaber nyt – også i dag. Det nye er uløseligt knyttet til evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn. Det er ham, der kommer for at lyse for os og for at skabe sit rige midt iblandt os.
Det sker ved hans Ånd. Det sker gennem evangeliet – genopdaget!

Da høres de glødende tungers røst,
– Ånden er os nær –
som bringer os altid den evige trøst.
Så liflig lege vi for vor Herre!
(Grundtvig, DDS 1,3)

Søndagens tekst: Luk 1:67-80

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Zakarias’ lovsang
67 Johannes’ far, Zakarias, blev fyldt med Helligånden og profeterede: 68 »Lovet være Herren, Israels Gud, for han har besluttet at befri sit folk. 69 Han har ladet fremstå en forunderlig Frelser af sin tjener Davids slægt. 70 Det forudsagde han gennem sine hellige profeter i fordums tid: 71 En Frelser, der skal befri os fra vore fjender, fra alle, der hader os. 72-75 Han husker sin pagt med Abraham, det løfte, han selv har givet, om at vi altid kunne tjene ham i hellighed og retfærdighed uden frygt for vore fjender. 76 Og du, mit barn, du skal kaldes den Højestes profet, for du skal bane vej for Herren. 77 Du skal fortælle hans folk om frelsen, ved at de får deres synd tilgivet 78 som følge af Guds inderlige barmhjertighed. Solen fra det Høje er på vej for at hjælpe os. 79 Hans lys vil skinne for dem, som lever i mørke og i dødens skygge, og han vil lede vore fødder ind på fredens vej.« 80 Johannes voksede op og var meget modtagelig for åndelig åbenbarelse. Han opholdt sig i ødemarken, mens han forberedte sig til den dag, da han skulle træde offentligt frem for Israels folk.