Værd at gi’ videre…

Af Henri Nissen Ansvarshavende redaktør
Af Henri Nissen
Ansvarshavende redaktør

Hvis man selv har opdaget, at det med Gud og Jesus faktisk er sandt og fuldt ud troværdigt, så vil man gerne hjælpe andre til at opleve det samme. Men hvordan…?

Egentlig er den bedste måde blot at være åben og naturlig om det, man tror på. Så kommer der helt naturligt anledninger, og så gælder det om ikke at misse det gunstige øjeblik.
Men vi har ofte vores egne idéer. Og så ender vi ofte med ikke at få sagt eller gjort noget – måske hele vores liv…
Nogle mener fx, at man skal vise sin tro i gerninger og ikke sige noget. Man forestiller sig måske, at andre vil lægge mærke til vores gode livsstil og smukke sind og derigennem blive draget imod os, ja måske ligefrem spørge os om Gud?
Et ungt kristent par forsøgte på den måde at opføre sig som eksemplariske naboer og venner uden at røbe deres tro. Endelig – efter to år – sagde en nabo: Jeg har bemærket, at der er noget specielt ved jer… Er I vegetarer…?
Almindelige mennesker kan da ikke tyde vores adfærd og blive troende af vores selvretfærdige og kompromisfyldte liv.
Det eneste vi har at vise frem er Jesus.

Alligevel lever mange som skabskristne. I kirken eller bibelkredsen er man måske skråsikker og markant, – men på arbejdspladsen eller i fritiden dæmper man stemmen, så andre ikke opdager, at man faktisk er – et Guds barn.
Gad vide, hvordan vores himmelske Far har det med det?
Og er der nogen grund til at skamme sig over Jesus, som for vores skyld udholdt 120 slag af en romersk pisk med jernkugler, samt hån og spot – ja, korset indtil døden…?

Vejen ud af et liv i skam over troen er at bekende den synd, det er at tie om Jesus – og så bede om at modtage Helligåndens hjælp til at tale frimodigt og naturligt. Uden Helligånden kommer vi ingen vegne. Så sidder vi ligesom disciplene og gemmer os indendøre. Helligånden giver os frimodighed.
Men vi må tage et skridt i tro. Det behøver ikke at være store skridt i starten. Det kunne fx bare være at dele en stak juleaviser ud i postkasserne inden jul. Eller en anden idé.
På den måde bryder du en forhindring i dit liv og oplever friheden ved at være den, du er. Og så hjælper du måske også nogle til at finde Gud midt i meningsløsheden og få et langt bedre liv – og et evigt liv – inden det er for sent.

For på en eller anden måde må vi have brudt dødens tavshed. Læg mærke til, hvordan medierne og det officielle samfund – ja selv nogle kirker – forsøger at gemme Jesus af vejen i julen og tie evangeliet ihjel.
Men Jesus sagde: ”den, som skammer sig ved mig og mine ord, ham skal Menneskesønnen skamme sig ved, når han kommer i sin og Faderens og de hellige engles herlighed.” (Lukas. 9,26)