Ateistisk propaganda i DR

DR-udsendelserne om Stephen Hawking er ateistisk propaganda forklædt som videnskab, mener kronikøren.

Torsdag den 7. januar faldt jeg tilfældigt over DR-programmet ”Stephen Hawkings mesterværk” – et program, hvis indhold ville have chokeret mig, som tror på Gud, hvis jeg ikke på forhånd havde haft kendskab til kritikken af Hawkings bog ”The Grand Design”.

TV-programmet kredsede netop om konklusionerne vedr. Gud, som Hawking i sin bog hævder at kunne drage ud fra sin forskning. TV-udsendelsen var et klassisk eksempel på den slags ateistisk propaganda forklædt som videnskab, der har præget sendefladen herhjemme, lige så længe jeg kan huske.

Ateistisk propaganda

Folkene bag TV-programmet og vor tids mest respekterede videnskabsmand havde øjensynligt det mål at overbevise seeren om, at videnskaben afviser ideen om Gud. Et program af den art er naturligvis gift for et menneskes tro på en skaber, fordi vi alle fra barnsben er opdraget til at tro, at videnskab er lig med sandhed.
Strømmen af informationer, som støtter et ateistisk verdensbillede, forbliver i TV-udsendelsen helt og aldeles uimodsagt, og ganske som når det handler om Darwin og evolution, fremlægges tyndbenede hypoteser, som var de facts. Jeg vil hermed i det følgende bringe en række oplysninger, som kan danne modvægt til DR-programmets ensidige fremstilling af Hawkings synspunkt.

Skaber universet sig selv?

Det er værd at vide, at en række betydningsfulde videnskabsmænd siden udgivelsen af Hawkings bog ”The Grand Design” har bidraget med en sønderlemmende kritik af indholdet. Professor i matematik, John Lennox, afslører i sin bog ”God and Stephen Hawking” mange af Hawkings påstande som værende ren nonsens.
Hawkings hovedargument i starten af bogen er følgende: Because there is a law of gravity the universe can and will create itself out of nothing. (Fordi der er en tyngdelov, kan og vil universet skabe sig selv udaf ingenting.)
Lennox demonstrerer, hvordan Hawkings hovedargument er nonsens, fordi universet skabes ud af noget og ingenting på samme tid.
Tyngdeloven kan jo ikke gå under betegnelsen ingenting. ”En ikke særlig lovende start”, skriver Lennox. Han fortsætter med at konstatere, at denne korte sætning endog indeholder en selvmodsigelse mere, nemlig at hvis universet skaber sig selv, ja så forudsætter det, at universet allerede eksisterer.
Lennox skriver: If we say X creates X, we imply that we are presupposing the existence of X. (Hvis vi siger, at X skaber X, så antyder vi, at vi forudsætter eksistensen af X).
At forudsætte eksistensen af universet for at kunne gøre rede for dets eksistens lyder som noget ud af ”Alice i Eventyrland”, ikke som videnskab, skriver Lennox.
Hawkings korte sætning indeholder ubegribeligt nok en tredje selvmodsigelse, idet tyngdeloven, som jo er en naturlov, ikke kan eksistere uden tilstedeværelsen af det, som den hævder at beskrive. Man kan ikke have en tyngdelov uden stof, men Hawking hævder, at vi allerede har en tyngdelov før tilstedeværelsen af stof.

”M”- ikke engang en teori

I TV-udsendelsen er der netop fokus på et univers, som kommer af sig selv fra ingenting, altså uden en skaber. Af programmet fremgår det, som titlen antyder, at teorien (M-theory) er Stephen Hawkings mesterværk. Og budskabet er ikke til at tage fejl af: Hvis mesteren siger, at universet ikke er skabt af Gud, så er det naturligvis sandt, for der er jo tale om eksakt videnskab, ikke?
Professor i fysik, Roger Penrose, som i øvrigt har arbejdet sammen med Hawking på universitetet i Cambridge i mange år, har kritiseret den videnskab, som ligger til grund for Hawkings bog.
Penrose betegner M-theory, som danner basis for Hawkings gudløse filosofi, som ren og skær spekulation; det er ikke engang en teori, siger Penrose. Han støttes i denne holdning af bl.a. fysikerne Jim Al-Khalili og Jon Buttersworth. Butterswoth har udtalt, at Hawkings M-theory befinder sig udenfor videnskabszonen.
Fysikeren Don Page, som også har arbejdet sammen med Hawking, har udtalt, at såfremt M-theory blev en fuldt udviklet teori, og forudsat at den var rigtig, ville den på ingen måde fortælle, at der ikke stod en skaber bag universet: It would not imply that God did not create the universe. (Den ville ikke antyde, at Gud ikke skabte universet.)

Sorte huller – eller hul i hovedet?

Lad os kigge lidt på, hvad det er for en slags videnskab, teoretiske fysikere egentlig dyrker. Er der grund til at være så benovet over Hawking? Behøver vi tage hans syn på eksistensen af Gud alvorligt?
Fysikere som Hawking er egentlig ikke fysikere, som laver forsøg med fysiske objekter; de er matematikere, som arbejder med abstrakte konstruktioner – ofte totalt løsrevet fra virkeligheden og faktiske observationer. De færreste er nok klar over, at fx sorte huller, Hawkings speciale, er en ren matematisk konstruktion og altså ikke noget, nogen har observeret.
Et sort hul er en type univers, som fremstår som én af løsningerne på det, som kaldes Einsteins feltligninger. Forestil dig, at du har en klump stål. Du kan fremstille enten en skål (ét slags univers) eller en kugle (et andet slags univers) af stålet, men det er ”enten/eller”; du kan ikke lave begge dele (vi observerer kun ét univers).
Teoretiske fysikere eller ”matemagikere” gør imidlertid det, at de ”fremstiller” skålen for derefter at fylde den op med masser af kugler. Altså først udtænker de et Big Bang-univers, og derefter putter de sorte huller ind i det. Kan man det? Nej, for et sort hul ER et univers – ikke en ting, man kan putte ind i en anden type univers.
Astrofysikere taler om millioner af sorte huller i vores univers, selvom matematikken, som forudsiger et sort hul, ekskluderer muligheden for, at flere sorte huller kan eksistere samtidig.

Mørkt stof er fantasi

Big Bang-universet er ligesom sorthulsuniverset en ren matematisk konstruktion. Ingen af dem bygger på reelle observationer, og som nævnt udelukker de hinanden og kan ikke optræde i samme teoretiske model. Men galskaben stopper ikke her.
Mørkt stof og mørk energi, to begreber, som indgår i Big Bang-modellen, er ren fantasi. Begge dele er såkaldte ”fudge factors” (fusk-faktorer). Det er størrelser, som matemagikerne putter ind i deres ligninger, når observationer ikke stemmer overens med Big Bang-teorien. Hvis Big Bang-teorien er rigtig, mangler der simpelthen stof – meget stof.
Teoretiske fysikere indfører således tal (mørkt stof), som ”mangler”, i ligningen, og vupti så går ligningen op, og teorien er reddet – en slags kreativ bogføring for astrofysikere – den slags som er strafbart i forretningssammenhæng.
Mørkt stof og mørk energi er altså rene fantasistørrelser, som i Big Bang-kosmologien ovenikøbet udgør størsteparten af de aktive ingredienser i universet. De observerbare ting som stjerner og planeter udgør, hvis matemagien taler sandt, kun ganske få procent. Mørkt stof bruges altså til at forklare uforklarlige fænomener med – på samme måde, som vi kan bruge nisser til at forklare, hvorfor fx bilnøgler forsvinder.
Konklusion: Når matemagikere som Stephen Hawking bekendtgør, at der ingen Gud er, så tag det med et gran salt.