Sådan mindsker du risikoen for kræft

Gener betyder mindre end de daglige vaner, mener Dr. Peter Sulack.
Gener betyder mindre end de daglige vaner, mener Dr. Peter Sulack.

Generne lader geværet, men de daglige valg trykker det af, siger kristen kiropraktor.

I anledning af at februar er national cancer forebyggelses måned, har kiropraktor Dr. Peter Sulack fra Tennessee lavet en liste med 10 råd om, hvordan man mindsker risikoen for at udvikle sygdommen.

Dr. Sulack har især studeret forholdet mellem stress og cancer.
– Man kan ikke undgå ethvert muligt kræftfremkaldende middel. Man kan heller ikke undgå stress, men man kan balancere sin stress i mange daglige valg, udtaler Sulack til The Christian Post. ”Man kan gøre kroppen mere modstandsdygtig overfor cancer. Det betyder ikke så meget, om man er genetisk disponeret for en bestemt type cancer. Det vigtigste er daglig adfærd og vaner. Man kan sige, at ”generne lader geværet, men det er de daglige valg, der trykker af”.

10 sundhedsråd

Dr. Sulack nævner 10 praktiske ting, folk kan gøre for at undgå vækst af de unormale celler, der fører til den livsfarlige sygdom.
1) Indse at stress er den virkelige skurk, når det gælder udviklingen af cancer og kroniske sygdomme.
2) Omgiv dig med positive mennesker, som minder dig om, at du skal passe på dig selv.
3) Spis sundt, undgå sukker, koffein, alkohol og tobak. Drik vand, og erstat kornprodukter og sukker med sunde fedtstoffer og grønsager.
4) Styrk smidigheden i din ryg og dyrk regelmæssig motion.
5) Hvil dig – din krop har brug for søvn til at nulstille hjernefunktionen, få nye kræfter, styrke immunforsvaret og reparere beskadigede celler.
6) Detox – drik masser af filtreret vand, spis masser af grønsager og fermenteret mad. Man skal også faste, motionere, så man kommer til at svede, og tage bad hver dag.
7) Hold din krop alkalisk. Kræft trives bedst i syre.
8) Hjælp andre! Folk som hjælper andre har færre betændelsesfaktorer i blodet.
9) Styr dine tanker.
10) Vær taknemmelig.

’Anonyme Usunde’

Dr. Sulack uddyber listen i bogen Unhealthy Anonymous: Exposing the Greatest Threat to Your Health and Happiness. Her understreger han, at stress er hovedårsagen til cancer. Han giver også enkle anvisninger på, hvordan man kan modvirke effekten af stress.
Peter Sulack brænder for at se mennesker sunde på krop og sjæl. Men han længes også efter at se folk komme til tro på Jesus som deres frelser. Derfor har han startet organisationen ”Matthew 10 International Ministries”, som giver husly, mad og uddannelse til hundreder af forældreløse børn i Indien. “Matthew 10” håber snart at få plads til 1.000 børn, skriver Christian Post.