Den virkelige historie

Rebeccas historie er fortalt i en amerikansk doktorafhandling. Historien her gengivet fra Henri Nissens bog ”Hjerternes By – Christiansfeld”.
Rebeccas historie er fortalt i en amerikansk doktorafhandling. Historien her gengivet fra Henri Nissens bog ”Hjerternes By – Christiansfeld”.

I virkeligheden førte Rebeccas historie til vækkelse blandt de sorte og slaveriets afskaffelse.
(Læs artiklen Musical om kærligheden mellem en missionær og en slavepige).

Danmark købte De Vestindiske Øer af Frankrig i 1733 for at udnytte dem til sukkerplantager. Kort efter kom en flok brødremenigheds-missionærer til øen St. Thomas. Men allerede indenfor den første måned blev de ti ramt af sygdom og døde i det usunde fugtige klima, som de slet ikke var vant til.

Chokeret fik familierne først beskeden i 1735, men nye frivillige meldte sig straks til at rejse ud og overtage arbejdet.
På St. Thomas afviste de hvide slaveejere missionærerne. De ville ikke have, at slaverne blev for »kloge«, eller at de begyndte at føle sig som »kristne brødre« med de hvide. Missionærerne mødte derfor stor modstand.

Rebecca – en apostel

Modstanden kulminerede, da en af missionærerne, Friederich Martin, giftede sig med en af de nye sorte kristne, mulatten Rebecca Protten.
Hun var et af de mange resultater af de hvides tagen for sig af de afrikanske slavekvinder. Men for brødrene var der – ifølge Paulus – ikke længere forskel på slaver og herrer, mænd og kvinder eller racer – alle var brødre og søstre.
Da Rebecca nu skulle giftes med en hvid mand, frygtede slaveejerne, at det var begyndelsen på enden. Når først de sorte kvinder blev kristne, kunne de hvide mænd ikke længere tillade sig at betragte dem som dyr uden en sjæl. Og skulle man til at kalde dem for søstre, så var der ikke længere tale om herrer og slaver.
Guvernøren greb derfor ind og satte både Rebecca og hendes mand Friederich i fængsel sammen med de andre missionærer. Der sad de i tre måneder under usle forhold. De indespærrede var faktisk i livsfare og bad Gud om at sende deres leder, grev Zinzendorf, selv om de godt vidste, at det var utænkeligt, at den tyske greve pludselig skulle komme herover på den anden side af jordkloden. Men selv kunne de ikke udrette noget imod de danske kolonimyndigheder.
Deres fangenskab åbnede imidlertid døren på vid gab for Brødremenigheden blandt de sorte slaver. Nu kunne de sorte se, at disse hvide var på deres side og også måtte lide under plantageejernes magt.

Zinzendorf blev udvist

Efter tre måneder kom Zinzen-dorf rent faktisk på besøg! Han var nemlig endnu engang blevet udvist af Saksen.
Da Zinzendorf kom tilbage fra et besøg ved det hollandske hof og fik sin post i en by 20 km fra hjemmet, var der en udvisningsordre fra kongen. Han skulle straks sælge sit gods og forsvinde ud af Saksen inden tre måneder.

Gavnede missionen

Ludwig rejste derfor rundt i Europa og styrkede de mange grupper af forfulgte troende, som var i konflikt med den officielt anerkendte kristendom.
Han rejste senere til Amerika, hvor han medvirkede til at oprette en ny brødre-koloni i Pennsylvania, ligesom han forsøgte at forsone de tysktalende lutheranere og reformerte.
Zinzendorf satte livet på spil for at komme i kontakt med indianerne. Overalt kom han folk i møde med et åbent hjerte og troede det bedste om alle, indtil det modsatte var bevist. Og på mirakuløs vis slap han levende fra indianerne, som havde lagt planer om at slå ham ihjel i den tro, at han var ligesom andre hvide.
Men tilbage i 1738 skulle nogle nye missionærer – til afløsning for dem, der var døde nogle år tidligere – sendes til De Vestindiske Øer, og Ludwig fik den indskydelse, at han absolut skulle rejse med. På den måde kunne han vise sig solidarisk med brødrene ved selv at rejse til de mest frygtede områder.

Bønnesvar med fart på

Rejsen tog normalt 3 måneder, men vinden var fantastisk, så efter kun en måned ankom skibet til St. Thomas. Her fik Zinzendorf straks besked om missionærernes indespærring. Han brugte resolut sin titel som tysk rigsgreve til at forlange af guvernøren, at han øjeblikkeligt løslod fangerne. Zinzendorf fik ham endda til at skrive under på, at han fremover ville lade brødrene arbejde i fred.
For alles øjne tog Zinzendorf hjerteligt imod de løsslupne, og mens både sorte og hvide så til, tog han demonstrativt Rebeccas sorte hånd og kyssede hende elegant på hånden!
Denne gestus fra en højtstående adelig skulle vise alle, at der ikke var forskel på stand, race eller køn blandt ægte kristne. Rebecca fungerede som hemmelig evangelist i plantagerne og hun var med til at grundlægge den første sorte kristne menighed i hele Amerika og blev på den måde de farvedes apostel.
Allerede i 1848 afskaffede Danmark som det første land i verden slaveriet. Et indirekte resultat af vækkelsen.