Hillsong starter TV-kanal

s22_hillsongTil sommer lancerer den verdenskendte Hillsong Church sin egen TV-kanal, Hillsong Channel.

TV-kanalens sendeflade vil bestå af tilbedelse, lovsang og taler fra internationalt anerkendte præster og talere 24 timer i døgnet, skriver The Christian Post.
Hillsong Channel er et samarbejde med Trininty Broadcasting Network (TBN)
– Denne kraftfulde nye lovsangs- og tilbedelseskanal giver os en fantastisk mulighed for at nå en helt ny generation af seere med budskab om håb og nåde når vi nu samarbejder med en af de mest ikoniske og vidtfavnende aktører i moderne kristen musik, siger leder af TBN Matthew Crouch.
Senior Pastor i og grundlægger af Hillsong Church, Brian Huston, er meget begejstret for den nye TV-kanal.
– Dette nye aspekt i Hillsongs globale vision er noget ganske andet end hvad vi hidtil har lanceret. Det vil være et kontinuerlig, 24-timers feed som skal ophøje Jesus og gøre mennesker til hans disciple i alle områder af livet, siger han.
Hillsong Channel vil overtage den eksisterende Church Channel, som i dag er tilgængelig på internettet, fra 15. juni.
Hillsong Church blev grundlagt i Australien i 1983 og er nu bredt ud over 14 lande og fem kontinenter.
KPK