Erik døbte 21 iranere

s9_stor_erik– Ingen måtte tage billeder under dåben, for nogle af dem har familie, der er blevet dræbt for mindre, siger præsten.

– Hverken død eller liv eller engle eller magter… eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus vor Herre.

Det gibbede lidt i flere danske kirkegængere, da pastor Erik Holmgaard læste apostlen Paulus’ ord ved højmessen i Gl. Haderslev Kirke den 8. maj. Han tilføjede også sin personlige hilsen til de i alt 25 asylsøgere, før han døbte dem:
”Hvis I skulle blive sendt tilbage til Iran, er der intet, der kan skille jer fra Guds kærlighed, hverken død eller liv. I har haft en farefuld rejse hertil. I lever stadig med usikkerhed om, hvor I skal bo fremover. Vi håber, at I snart finder et hjem her i verden.
Men i dag kommer I til at høre hjemme hos Gud.”

Fælleskirkeligt arbejde

Hvordan fik I forbindelse med asylsøgerne?
– Vi kommer ikke uden om at tale om FIN. Og det er ikke en person. Det er ”Fælleskirkeligt Integrations Netværk”, forklarer Erik Holmgaard og koordinator Else Wiwe.
– På asylcenteret, som har 350 beboere fra 15 nationer, og i Café Undervejs i pinsekirken har vi tilbudt folk bibler, da de ankom i december. Vi begyndte så med bibelstudier. Mange bad straks om at blive døbt, og vi uddelte nok 100 bibler, mest på farsi. Vi havde et møde om det i FIN , hvor man var enige om, at Erik kunne undervise dem, selv om kirkerne har forskellige dåbssyn. Siden d. 15. januar har de så været til undervisning her hver fredag, fortæller Else Wiwe.
– Provstiets udviklingsfond har støttet projektet med godt 100.000 kr. til tolkning, tolkeanlæg og materialer. Og Elses fultidsansættelse i det tværkulturelle arbejde har fået tingene til at hænge sammen, tilføjer præsten.

Troen med hjemmefra

– Nogle af dem har sagt det sådan: ”Jeg har vel nærmest været kristen i 20 år”.
Det er fordi den armenske kirke har eksisteret i Iran siden 1604. Denne kirke bliver tålt, ikke mere. Men armenierne fortæller andre om deres tro. Nogle af vore asylsøgere har også været med i undergrundskirker, som er blevet stormet i Iran, forklarer Erik Holmgaard.

Dåb kan være farlig

– Jeg understregede fra starten tre ting:
1. Vi er ikke en del af systemet.
2. Dåb vil ikke gavne jeres asylsag – og
3. Det kan få alvorlige konsekvenser for jer.
Én af dem viste med en finger tværs over halsen, at han ved præcis, hvad de risikerer som ”frafaldne”. Men der er forskel på, om det er iranere eller fx afghanere, som bliver døbt, siger Erik.
– Jeg kender flere afghanere, men jeg kan ikke hilse på dem, når vi ses på asylcenteret. Det er meget mærkeligt. Når de skal mødes med os, går de et stykke af vejen til fods, og så kan vi samle dem op så diskret som muligt, tilføjer Else.

- Vi holder kirkedøren åben for alle, siger Else Wiwe og Erik Holmgaard, som her står uden for Gl. Haderslev Kirke.
– Vi holder kirkedøren åben for alle, siger Else Wiwe og Erik Holmgaard, som her står uden for Gl. Haderslev Kirke.
Ingen magelighedstro

– De nye kristne udfordrer mageligheds-kristendom. Vi er skyldige overfor alvoren i det. Det her er ikke småting, men blodig alvor.
Fredag blev til en særlig god formiddag. Jeg kom ikke til at kende dem personligt om fredagen. Men det kom så under dåbssamtalerne.
Asylsøgerne er generelt skuffede over islam. Derimod har de fået et positivt indtryk af kristendommen og en varm modtagelse blandt kristne. Det glæder mig meget, siger Erik Holmgaard.

De nydøbte har en gennemsnitsalder på omkring 28 år. De kommer fortrinsvis fra Iran, men der var også en mindre gruppe fra et andet land i Mellemøsten.
Asylsøgerne gennemførte et fire måneders forløb med dåbsoplæring, før de blev døbt.
– Vi har afvist at døbe dem alt for hurtigt. De er først blevet døbt efter 4 måneders undervisning á to timer om ugen og så alle de gudstjenester og kristne møder, de har kunnet være med til.

YES, jeg er kristen!

– Jeg tror, at de gør alt af hensyn til den himmelske borgerret. Nogle af dem er tidligere muslimer.
Andre siger: ”Vi skulle være muslimer”. De har levet med en skepsis, men det er alvor for dem med kristentroen.
Tro handler om konkrete mennesker. De sætter det himmelske liv før det fysiske liv, siger Erik.
– Det gør indtryk med deres respekt for Den hellige Bog. De behandler Bibelen med værdighed.
Og så har de en smittende, umiddelbar trosglæde. Det at ’YES, jeg er kristen!’, siger Else.
– Og vi bliver mindet om, at Gud kører tingene. Vi skal bare være der og tage del i det, siger Erik.

Centrale spørgsmål

Danske unge kan finde på at spørge, om Gud kan skabe en sten, der er så tung, at han ikke selv kan løfte den. Men her var det alvor. Folk har spurgt mig:
– ”Tror du, Jesus er Gud?” Eller ”Mener du, Jesus er Guds Søn?” De spørger virkelig for at få svar på centrale spørgsmål.
– Vi har haft et rigtig godt materiale om ”Kristen tro og praksis” af William Miller. Han har skrevet ud fra en mellemøstlig baggrund, og han får noget forkyndelse flettet ind i alle kapitlerne, siger Erik.

En udfordring til Udfordringens læsere:

– Vi vil gerne udfordre jeres læsere. For de folk, som nu har fulgt dåbsundervisningen, og hvor nogle er blevet døbt, kan ikke blive boende i Haderslev. De vil blive spredt, og de får det at vide med 2-3 dages varsel, at de nu skal flytte. Her er det vigtigt, at kristne menigheder i andre byer tager godt imod dem, siger Else Wiwe og Erik Holmgaard.
De fortæller om deres egen menigheds reaktion på de mange nye ansigter i kirken:
– Nogle er holdt op med at komme til gudstjenesterne pga. tolkningen. I starten var det også langsommeligt med oversættelse fra dansk til engelsk og så til farsi. Men det blev bedre, da vi fik en tolk direkte til farsi.
Der var en fra menigheden, som spurgte, om det her nu også var nødvendigt. Men det havde menighedsrådsformanden et fint svar på. Han sagde:
– Bibelen siger, at det er det, vi skal!

Fælleskirkeligt Integrations Netværk
FIN i Haderslev er et samarbejde mellem Frikirken Multihuset (pinsekirken), Indre Mission, Luthersk Mission, Din Frikirke (Missionsforbundet) samt Gl. Haderslev Sogn og Domsognet.