En erstatning for kristendommen

Der har netop været præsidentvalg i Østrig. Norbert Hofer fra det indvandrerkritiske Frihedspartiet, FPÖ, tabte på målstregen posten til den grønne politiker Alexander Van der Bellen. Men resultatet var så tæt, at højrenationalisten Hofer lige så godt kunne have vundet.

Når så mange østrigere har stemt til højre, så er det fordi befolkningen ikke mener, at deres ledere har håndteret flygtningekrisen og indvandrerproblemer godt nok. Samme tendens ser man flere steder i Europa. Den franske nationalistleder Marie Le Pen vil formodentlig være med i frontløbet, når Frankrig næste forår skal vælge ny præsident. Herhjemme er Dansk Folkeparti også stemmesluger, og det er ikke utænkeligt at Kristian Thulesen Dahl kunne blive statsministerkandidat.

Årsagen til højredrejningen er tydeligvis det kaos, som flygtningekrisen har skabt, og som gør folk utrygge ved fremtiden. Men højredrejningen har også med Gud at gøre. Og ikke kun frygten for islam, men tabet af europæernes egen tro. Når højrepartierne tiltrækker så mange, er det fordi de umiddelbart repræsenterer et værdifællesskab, som vil redde Europa. Men det kommer på en måde også til at erstatte det åndelige fællesskab i mangel af bedre, nemlig kristendommen. Uden kristendommen har europæerne ikke rigtigt noget at være fælles om, intet fælles værdigrundlag og ingen fælles moral og historie.

Der er ingen tvivl om, at der er brug for højrepartierne som en modvægt til den galopperende multikulturalisme med pivåbne grænser, men højrepartiernes svage punkt er, at de kun er imod noget. Det er ikke tilstrækkeligt. Man skal være for noget for at skabe en overlevelsesdygtig kultur.

Partier, som kan formulere modstand og kritik er populære, men de mangler at formulere et positivt værdigrundlag som alternativ til den postmodernistiske værdinihilisme.

I årtier har man i Europa arbejdet på at rense det offentlige rum for religion. De fatale konsekvenser viser sig nu, for fælles gudstro er den største sammenhængskraft i et samfund. Vi ser også, at økonomisk vækst og menneskerettigheder uden et åndeligt fundament ikke formår at binde folk sammen og heller ikke udgør et bolværk, der er stærkt nok, imod radikal islam. Uden en kristen sjæl eksisterer Europa ikke.