Bibelen oversat til smiley-sprog
Bibelen – eller dele af den – er blevet oversat til mange af verdens 7000 sprog. Nu kan man også læse budskabet tolket med smileys.
ChristianToday.com skriver, at den gamle King James oversættelse nu er tilgængelig på smiley-sprog. Projektet markedsføres som “Scripture for millennials,” (Bibelen for millennials) og har kunnet downloades siden den 29. maj.
Forfatterne kalder sig simpelthen ”The sunglasses smiley emoji”.
– Det fantastiske ved smileys og det, der har givet dem så stor succes, er at de virker på tværs af sprogbarrierer. Smileys lader dig formidle en ide til hvem som helst, uanset hvilket sprog, de taler.
Hovedformålet har været at tage en bog, som jeg tror er meget utilgængelig for lægfolk og så forsøge at at gøre den tilgængelig ved at fjerne en del af det kompakte fra den, siger en af smiley-bibelens forfattere.
Hele Bibelen findes nu i smiley-form. Op til 15 procent af oversættelsen består af smileys, mens resten er normale bogstaver.
– Bibelen indeholder en masse gammelt sprog, der er mange nuancer involveret, når man oversætter det. Meget af tiden må man gå ud over tanken om, at det hele skal passe 1 til 1.
Der har også været meget at lære undervejs og masser af gennemlæsninger. Men det er det hele værd, når det gælder at gøre Bibelen lidt mere tilgængelig, at give en ”letheds-indsprøjtning”og få folk til at se på den uden at der ligger en bestemt dagsorden bag, siger oversætterne.
Man kan finde sine egne favortitekster på ’emoji’ ud fra den engelske tekst. Når man indtaster et engelsk bibelvers på ”Bible Emoji Translator” får man oversættelsen på ”smiley”.
En af teksterne fra skabelsesberetningen ser fx sådan ud:
På dansk: ”Og Gud så lyset, at det var godt.”