Rutineret lovsang

Selvom Phil Wickham har udgivet mange lovsangsalbum, er hans ottende “Children of God” ingen selvfølge.

Før han gik i gang ledte en skade på hans sangstemme til operation – med risiko for at miste stemmen fuldstændigt. Som fuldtidslovsanger gennem årtier var dette en identitets-udfordrende situation. Den udfordring ledte Phil Wickham tilbage til de basale grundsætninger i kristendommen, som blandt andet titelsangen er skrevet ud fra.

Hans teologisk stærke sange er helt klart en af albummets forzer sammen med den velproducerede og harmonisk klingende lyd. Selvom sangene har forskelligt tempo og lydbillede, fremstår hele albummet sammenhængende.

To af albummets højdepunkter for mig er Your Love Awakens Me og Secret Place, som er gedigne lovsange, der kan tåle mange gennemlytninger. Især teksten i Secret Place vækker genklang:
Where will you run, my soul
Where will you go when wells run dry
When the wind starts to blow
How you gonna keep this flame alive 
Fulgt op af konklusionen:
I’m running, I’m running
I’m running to the secret place
For mig er det i det hele taget hans downtempo tilbedelsessange, som trækker, og som jeg har lyst til at høre igen. Uptempo sangene bliver i højere grad baggrundsmusik, måske også på grund af deres meget poppede lydbillede.

For det er måske albummets svaghed midt i alle de åbenlyse kvaliteter – at det let kan blive baggrundsmusik, fordi det er vanskeligt sådan rigtigt at mærke Phil Wickham. På trods af livskrise og indholdsmæssig dybde bliver det studieindspillede album nogle steder en anelse klichépræget og uvedkommende. Men måske er det bare kemien det er galt med, og andre kan muligvis sidde med en helt anden oplevelse.

Phil Wickham er en dygtig lovsanger og musiker, og albummet fortjener en anbefaling, især til dig som kan lide ”traditionel moderne amerikansk lovsang”, som den synges i mange kirker.