Virkelig god ny lovsang

I en lade i Kentucky mødes flere hundrede mennesker jævnligt til lovsangsaftner. De er Iron Bell Ministries, og de udgav i foråret deres første cd, God That Saves.

Og den er god. Sådan rigtig rigtig god. Ikke fordi den er banebrydende, særlig voldsom eller ekstraordinær. Det er bare lovsang, der gør det, som lovsang skal: Sender mig hen til Gud og giver mig mulighed for at nyde fællesskabet med ham i musikken.

Det er inderligt uden at være sært, indholdsrigt uden at være proppet. Det minder måske lidt om Rend Collective – og måske lidt om al anden lovsangsmusik, som du har hørt. Men alligevel er cd’en, lyden og numrene sine egne.

Titelnummeret er en gedigen ”pris Gud for frelsen”-sang. Men cd’en indeholder med sine 11 numre også hengivelsessange, ”bønner om hjælp”-sange og ”fordyb dig i Guds kærlighed”-sange. Hvad ønsker du mere min sjæl?

Normalt foretrækker jeg liveindspilninger, når vi snakker lovsang af denne type. Fordi ægtheden er så vigtig for min indlevelse. Men med God That Saves er Iron Bell Music lykkedes med det bedste fra to verdener:

Jeg kan mærke, at sangene er meget mere end musik for kunstnerne. Og samtidig får jeg kvaliteten ved et godt gennemarbejdet studiealbum med rigtig fin balance mellem vokal og instrumenter.
At forsangeren, Stephen McWhirter, så har en utrolig lækker rocket stemme, som er en fornøjelse at lytte til, gør bestemt ikke oplevelsen dårligere.

Hvornår har du sidst hørt et nyt lovsangsalbum, hvor alle sangene er nye, men de stadig næsten allesammen er gode? Det ved jeg nemlig godt, hvornår jeg har. Og nu har jeg givet en helhjertet anbefaling videre.