Bønne-event for Afghanistan samler både unge og ældre
Tirsdag aften samledes omtrent 70 mennesker i Gellerup Kirke for at bede for Afghanistan. Både for de forfulgte, men også for forfølgerne.
Af Maria Høllsberg Markussen
AARHUS: Kirkerummet er rundt og murstens-rødt. Det føles som om, vi sidder i rundkreds. Alle kan se hinanden. Vi er omsluttet af stearinlys, der langsomt varmer rummet op. Der er højt til loftet, både bogstaveligt talt og i overført betydning. For vi er en broget flok, både i alder og etnicitet.
Centrum for rummet er et kors af mursten og fyrfadslys og med nedplantede, grønne spirer i. I aften skal vi nemlig bede for, at noget må spire og gro i de forfulgte kristne, i kirken og i verden.
På slaget 19.30 begynder præludiet. I aften kalder vi det bare intromusik, så er alle med.
”Hold din hånd over os, fader” synger forsangeren, Martin. Hans stemme får en anderledes, smuk klang i det specielle rum, og musikken fylder alle hjørner og kroge og sniger sig helt ind under huden.
#PrayForAfghanistan hedder arrangementet, der nu afholdes for tredje gang i Aarhus. I tre forskellige kirker er der nu blevet bedt for tre forskellige lande.
Et hårrejsende vidnesbyrd
Aftenens hovedperson, afghanske Khadem, kommer op. Han skal fortælle sin historie. Han taler på modersmålet, farsi. En ung afghaner, der har boet i Danmark i to år oversætter flot.
”Hej alle mine søstre og brødre,” starter han. ”Jeg er glad for, at I tænker på mig og mit land.”
For 17 år siden flygtede han til Iran, fordi der var krig i Afghanistan. Her havde han en kristen ven. Vennens fortællinger interesserede ham, og han begyndte at undersøge kristendommen nærmere. Han rejste tilbage til Afghanistan, men her kunne han ikke snakke med nogen om sin nye interesse, beretter Khadem.
”Men jeg gemte ordene i mit hjerte”. Vi synker lige en ekstra gang, så klumpen i halsen ikke bliver for stor. Da han kom til Danmark for 11 måneder siden, fandt han hurtigt en kirke, hvor han blev aktiv. Han bor på et asylcenter i Hanstholm og er flittig i dansktimerne.
Men hvad kan vi så gøre for at hjælpe, vil vi gerne vide? For Khadem er svaret klart. Han vil gerne inviteres på middag eller samvær. Han vil have et nyt fællesskab. For man mister sit liv, når man må forlade sit hjem. Og så ønsker han, at vi beder for hans brødre og søstre i hjemlandet.
Men særligt skal vi bede for terroristerne. For det er dem, der har mest brug for Guds kærlighed.
