Hvad gør vi ved ondskaben?
Hvorfor er der så meget ondskab i verden? Har Gud ikke kontrollen? Hvorfor pines en god kristen som Kayla Mueller – uden at Gud griber ind?
Det gør ondt helt ned i maven, når jeg læser artiklen om amerikaneren Kayla Muellers umenneskelige fangenskab hos Islamisk Stat. Hun er, som mange andre danske kristne kvinder, jeg kender: Én der prøver, at gøre verden til et bedre sted. Og så ender det sådan der? Med tortur og død.
”Hvad laver du Gud – hvis du da ellers er der?” kunne man måske godt fristes til desperat at råbe.
Bibelen lægger ikke skjul på, at vores jord ikke er, som Gud ønsker, den skal være. Den er forbandet, og synden har som en dødbringende virus smittet alle på jorden. Og derfor har ”denne verdens fyrste”, dvs. Satan, magten. Teologien bag ondskab forstår jeg sådan set godt. Det giver ”mening”, at der sker onde ting.
Det giver mening, at Jesus lærte os at bede om ”Guds vilje på jorden, som den sker i Himlen” i Fadervor. Det giver derfor også god mening, at han efter sin opstandelse siger til sine disciple, at ”han har magten i Himlen og på jorden”, og at de derfor skal bruge den autoritet, gå ud og få folk til at følge efter Jesus. Gøre, hvad han befalede dem at gøre.
”I kan give dem noget at spise” svarede Jesus, da hans disciple bekymrede sig for 5000 mænd (+kvinder og børn) som ikke havde noget mad. Et ret uhøfligt svar, synes jeg umiddelbart. Men det var nok for at give dem til et større perspektiv på, hvad de kunne gøre med Guds hjælp. Måske har vi brug for det samme?
Når jeg møder den uhæmmede og forfærdelige ondskab, som Islamisk Stat står for, så er det ekstra tydeligt, at Satan endnu har magten her på jorden og styrer tankegangen hos mange.
Og jeg tror, at det eneste svar, Gud giver os imod ondskaben, er: ”Du kan gøre noget”. Ikke i egen kraft, men ved at påkalde Jesu kraft og autoritet over situationen.
Dét er vores våben. Gud ønsker at stoppe ondskaben, men han har valgt at have brug for din hjælp – indtil han kommer endeligt tilbage. Om vi kan lide det eller ej…
