Gud er Ånd

Da jeg ’Googlede’ ordet ”Ånder” i computeren, blev det hovedsageligt sat sammen med ordet ”spøgelser”. Noget, der er beskrives som uberegnelig, uhyggelig og svært at kommunikere med.

Kan du huske en TV – serie der hed ”Åndernes Magt”, der prøvede at følge nogle spor af åndelig aktivitet? I en periode fulgte man mennesker der havde observeret mærkelige ting i deres hus eller område og journalister og clairvoyante, prøvede at afsløre hvordan og hvorfor det sker. Jeg kan ikke huske, hvor meget det lykkedes, måske fordi det ikke var helt så nemt.

Bibelens tale er klar

Bibelen taler til gengæld meget afklaret om EN ÅND, ÅNDELIGHED og URENE ÅNDER. Når der er tale om det sidste, kan man med god grund få en uhyggelig følelse af magtesløshed, ligesom i historien i Mattæus 8, vers 28 til 34. Her møder Jesus to ukontrollerede og farlige mænd, som kom ud af en hule og råber: ”Lad os i fred, du Guds Søn! Er du kommet her for at pine os før tiden?”

Det viser sig at de bliver beskrevet som ”besat” af onde ånder og at Jesus befaler ånderne at forlade disse 2 mænd. At ånderne har en dialog og endda en kort forhandling med Jesus er i sig selv tankevækkende, men de spørger om at få lov til at fare ind i en flok svin, der stod i nærheden. ”… og se, hele flokken styrtede sig ud over skrænten ned i søen og omkom i bølgerne.”

Ved at tillade dette, vil Jesus måske prøve at afsløre og dermed synliggøre, hvilken magt og hvilket mål ondskaben har og jager efter.
Men tilbage til overskriften: GUD ER ÅND, som er taget fra Johannesevangeliet kap. 4 vers 24: ”Gud er ånd, og de, der tilbeder ham skal tilbede i ånd og sandhed”.
Åndelighed kan mærkes som ”noget større end mig selv” er til stede.

Guds godhedens Ånd, der omgiver os meget meget end vi tror og kan forestille os, har også magt og et mål som Paulus bruger følgende ord for:
”Når nogen vender sig til Herren Jesus, bliver sløret taget bort. Jesus har sendt Helligånden, og hvor hans Ånd er, dér er der frihed. Alle vi, som har fået sløret fjernet, kan nu se hans herlighed – med de begrænsninger, der hører det jordiske liv til – og den herlighed sætter sit præg på os, så vi forvandles til lighed med ham, efterhånden som vi modtager fra hans Ånd, og det går fra herlighed til endnu større herlighed”.
(1. Korinterbrev 3:16-18 fra ’Bibelen på hverdagsdansk’).

Disse ord har meget i sig som man kan tygge på. Hvad er det slør, Paulus taler om? Hvilken frihed taler han om? Hvad indebærer den herlighed, der vil sætte sit præg på os?

Det du plejer, vokser

Min frisør sagde en gang til mig: ”Det du plejer, vokser” et hint til at være god mod mit hår og bruge produkter med mere omtanke.
Men sætningen kan bruges i alle sammenhæng – på godt og ondt! Ved at tage sig tid og tænke over åndelige ting, har jeg bemærket, at mennesker beskriver den tid som en åndelige opvågning. Hvis jeg plejer en åndelig spørgelyst og går ind i en dialog med Jesus selv, sker der noget så (vid-) underligt at Bibelens ord åbner sig og det er vitterligt som et slør, der bliver taget fra ens udsigt.

Den ovennævnte tekst kan bruges til at gå i sådan en spørgende dialog med Jesus. Dem, der er lidt mere kendt med Bibelen bemærker sikkert også Paulus’ kæphest i dette afsnit, som var at formidle frihed fra loven, fra at være bogstavens træl og en appel til de Jesus-troende til at holde fast ved den personlige dialog i hjertet med Ham.

Til sidst én af de vigtigste skriftsteder i Bibelen, der fortæller, hvad Guds Ånd formår. Det er Jesus selv der citerer det gamle Testamente for at forklarer, hvorfor han kom til jorden:

”Herrens Ånd er over mig,
fordi han har udvalgt mig.
Han har sendt mig for at bringe godt nyt til de afmægtige,
forkynde frihed for de fangne,
give nyt syn til de blinde,
og rejse dem op, som er blevet trampet ned…”
(Lukasevangeliet 4:18)

Må Gud velsigne dit Åndsliv og dermed din dialog med Ham!

Ugens prædiken findes også på netkirken.dk

Søndagens tekst: Matt 18,1-14

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Den største er den, som vil tjene
1 Kort efter kom disciplene med et spørgsmål til Jesus: »Hvem er den største i Guds rige?« 2 Jesus kaldte da på et lille barn og stillede det midt i kredsen. 3 Så sagde han: »Det siger jeg jer: Hvis ikke I ændrer jeres måde at tænke på og bliver som små børn, kommer I slet ikke ind i Guds rige. 4 Den, der ydmyger sig og bliver som barnet her, er den største i Guds rige. 5 Og den, der accepterer et sådant lille barn, fordi det hører mig til, accepterer i virkeligheden mig.

Fristelser, som fører til fortabelse
6 Men hvis nogen ødelægger troen hos en af de små, der har tillid til mig, var det bedre for det menneske, om det blev kastet i havet med en møllesten om halsen. 7 Ak, hvilken elendig verden, som får mennesker til at miste troen! Fristelser er ganske vist uundgåelige, men ve det menneske, der forårsager, at et andet menneske falder fra troen. 8 Hvis din hånd eller fod er skyld i, at du falder fra troen, så hug den af og kast den fra dig. Det er bedre for dig at gå ind til det evige liv uden din hånd eller fod end at kastes i den evige ild med arme og ben i behold. 9 Hvis dit øje er skyld i, at du falder fra troen, så riv det ud og kast det fra dig. Det er bedre at gå enøjet ind til det evige liv end at ende i Helvedes ild med begge øjne i behold.

Gud ønsker ikke, at nogen går fortabt
10 Pas på, at I ikke ringeagter en af disse små, for det siger jeg jer: De har deres engle i Himlen, og de er altid i min Fars nærhed.12 Hvis en mand har 100 får, og et af dem kommer på afveje, lader han så ikke de 99 andre blive tilbage på græsgangen for at gå ud og lede efter det, der er forsvundet? 13 Og hvis han så finder det, vil han så ikke glæde sig mere over det ene får end over de 99 derhjemme, som ikke fór vild? 14 Sådan er det også med jeres himmelske Far. Han vil ikke, at en eneste af disse små skal gå fortabt.