– Helligånden er bedre end narkotika…

Når David Hudson taler, gør han det med en del glimt i øjnene og stænk af humor.
Når David Hudson taler, gør han det med en del glimt i øjnene og stænk af humor.

Vær åben for det overnaturlige – for Guds nærvær og kraft, opfordrer den amerikanske profet og forfatter David R. Hudson, som bor i Sverige. 

Vær åben for det overnaturlige – for Guds nærvær og kraft, opfordrer den amerikanske profet og forfatter David R. Hudson.

– Når jeg rejser rundt i Skandinavien, ser jeg flere og flere kirker, som ikke har et overnaturligt nærvær af Guds kraft.
Jeg taler ikke om mærkelige manifestationer og ting, som gør mange nervøse, siger profeten David Hudson. Og tilføjer på en morsom måde, med lettere forvrænget stemme: – Den slags er jo alt for 90’er-agtigt.
Så fortsætter han alvorlig, kraftfuldt og overbevisende:
– I dag ønsker vi Gud og kun Gud! Vi vil ha’ Jesu kraft! Han siger det på en måde, så det nærmest lyder som om, han med ordene ønsker at påkalde kraften.

Et glimt i øjet

Når David Hudson taler inspireret fra oven, gør han det med en del glimt i øjnene og stænk af humor. Han har en fin, talende mimik og armbevægelser, der bløder de stærkeste udtalelser lidt op og er med til at skabe den rette forståelse. Det er lidt svært at gengive på tryk. Han skal opleves.

Det kunne man, da den amerikanske profet og forfatter for talte i City Kirken i Tåstrup tidligere på året.
Som optakt til ovenstående udtalelse fortalte David R. Hudson, at han samme morgen havde følt i sit hjerte, at han i dagens tale bl.a. skulle male et lille billede af, hvad der i øjeblikket foregår i en del kirker i Nordeuropa.

Den ”rejsende profet”, der bor i Sverige, blev præsenteret som ”international anerkendt”. Han har skrevet bogen ”Naturligt Overnaturligt” (Alstrups forlag) i håb om at være med til at skabe forståelse for det profetiske.

David Hudsons bog ”Naturligt overnaturligt” er udkommet på dansk på Alstrups forlag. Det kan bestilles i Udfordringens bogsalg på Hosianna.dk
David Hudsons bog ”Naturligt overnaturligt” er udkommet på dansk på Alstrups forlag. Det kan bestilles i Udfordringens bogsalg på Hosianna.dk
Er I lykkelige?

– I syv år er Danmark valgt til at være det lykkeligste land i verden. I har alt. Er I tilfredse? Og hvad med Gud? Danmark har også næstflest alkoholikere. Der mangler noget i vor lykke, som kun Guds nærvær kan fylde.
I Sverige håber mange at få et sommerhus i skoven. Men når de får det, er de alligevel ikke lykkelige, siger David Hudson.

Noget mellem os og Gud

Han henviser til et par steder i Det Nye Testamente, der opmuntrer til at prioritere troen og bryde materialismens tomrum. Måske endda reagere ved at tage afstand, som Jesus gjorde:
David Hudson minder os bl.a. om ”templet med forgården fyldt med skriftkloge og farisæere – et sted, hvor man købte og solgte ting”.
– Folk kunne ikke tilbede, fordi det var som et indkøbscenter. Noget var kommet i vejen for, at man kunne opleve Gud.
– Dengang troede folk sikkert, at Jesus ville blive født i et palads, men han blev født i den laveste samfundsklasse. Han blev lagt i en krybbe…og englene kom til hyrderne. Når vi forsøger at begrænse Guds råderum, så bryder han ud af det, understreger David.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Ånden heler

Den personlig relation med Gud og de overnaturlige oplevelser er for alle, der vil åbne sig for Helligåndens vejledning og hjælp.
– Gud ønsker at være med alle her i Danmark. Det liv, som er blevet forvredet, kan Helligånden rette ud. Vi er alle bøjede, også jeg… Mest jeg, tilføjer David Hudson hastigt for at understrege, at han ikke føler sig bedre end andre.

– Helligånden retter os ud og former os. Den fylder os med Gud. Vi er alteret. Det er på tide at bygge et alter, hvor vi kan komme og knæle for Gud. Et alter er i Bibelen et sted, hvor folk møder Gud personligt. På et helt personligt plan. Det er et tilgivelsessted, hvor de ofrer sig selv og deres hjerter. Og Gud svarer.

– Hvis Guds Hellige Ånd bliver afvist, buret inde eller ikke kan udtrykke sig frit, så finder den et andet sted, hvor den kan udfolde sig… og så er der nogle, der bliver sure over dét.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



David Hudson understreger:
– Vi må hver især åbne vore hjerter – alteret inden i os, hvor vi kan opleve Gud på ny. Guds rige er forbundet med manifestationer gennem Guds gaver. Vi har alle modtaget gaver, og Gud ønsker at udløse dem. Helligånden giver os flere, når vi bruger dem. Og Guds rige ses og mærkes, når vi manifesterer gaverne.

– Dengang Jesus proklamerede, at Guds rige var nær, skete der altid manifestationer gennem Jesus og hans disciple. Gud arbejder også i dag igennem os og igennem vor parathed. Selv den mindste ting kan have en stor effekt i vores liv, siger han.
Al begyndelse er svær, og det kræver mod at prøve noget nyt. At stå frem og profetere kan være en overvindelse for nybegyndere. Men jo flere, som gør og tør, des mere godt kan der ske.

– Hvis man bliver ved med at profetere det samme uge efter uge, så kommer der på et tidspunkt mere fra Gud. Vi skal gøre plads til alle, så vi kan vokse sammen. Guds nærvær skal gennemstrømme os og vore liv. Vi skal styrke hinanden uanset hvor svage, vi er. Jesus er alteret. Korset er alteret. Men Helligånden er i os, alt lever indeni. Og Helligånden udløser alt, hvad den er, i os. For Guds rige er i Helligånden.
– Hvis folk skal se Guds rige, skal det være igennem os. Så andre også kan se det. Derfor ønsker Satan at stoppe det overnaturlige i kirken. Han ønsker, at vi skal være tilbagelænede kristne. Men det er vi ikke. Vi er sultne efter Gud! siger profeten – igen med overbevisende og medrivende kraft i stemmen.

Kærlighed og varme mellem mennesker er en fin markør af Guds tilstedeværelse.
– Gud er kærlighed. Og Helligåndens nærvær er kærlighed. Manifestationen af Gud i os er hans kærlighed, der gør noget, forklarer han.
David Hudson fortæller, at han ofte får anmodninger om forbøn og profeti pr. telefon.
– Så spørger jeg: ”Har du nogensinde selv bevæget dig i det overnaturlige?”
”Nej”, lyder svaret. Det knuser mit hjerte. Når du vil Gud i hjertet, så vil du også hjælpe Helligånden. Og det er bedre end narkotika.
– Jeg føler, at et nyt skridt er på vej. Hvor Helligånden igen taler til jer enkeltvis i jeres hjerter. Lav nu det alter. Guds nærvær, tilgivelse og tilbedelse…det hele er i Guds hænder. Gud bærer jer. Selvom det vil være de samme mennesker, I ser, vil meget forandre sig. I vil se normale ud, men i er overnaturlige, tilføjer David Hudson.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Når du vil Gud i hjertet, så vil du hjælpe Helligånden, siger profeten David R. Hudson.