Min søn afviser mig efter at jeg blev gift igen

Kære Suh
Jeg har været skilt, og for 10 år siden blev jeg kæreste med min kollega, vi har nu været gift i 9½ år.
For 3 år siden kom vi ud i en konflikt med mine børn, og vi blev senere rådet af en præst til at lade dem være; hvis der ikke skete noget, skulle vi tage kontakt. Det gjorde vi i foråret 2014 hvor vi mødtes på en cafe.
Min datter ville gerne videre med os, men min søn kan ikke lide min mand, min mand siger tingene lige ud. Min søn er introvert, han er mange gange svær at snakke med. Jeg har 3 børnebørn på 13, 9 og 3 år. Jeg har været der ca. 1 gang om ugen, måske er der gået 2 til 3 uger. Jeg får en kop te, får ikke tilbudt at være med til at spise, “skal du ikke gå nu”, har min søn sagt. Min svigerdatter ser jeg ikke, hun kommer senere hjem.
Jeg føler, jeg har det godt med ungerne, det er min svigerdatter, der bestemmer, hvad de må og ikke må. Jeg ville gerne have billeder af ungerne, jeg spurgte til sidste jul. Ingen fået. Mit ældste barnebarn har fået en telefon. Jeg har spurgt til nummeret, min søn vil ikke give mig det, mit barnebarn siger, hun må ikke give det til hvem som helst.
Jeg ville gerne have et godt forhold til min søn og svigerdatter, og at de ville acceptere min mand, min søn har sagt direkte, jeg kan ikke lide dig. Vi bliver ikke inviteret med til fødselsdage, det savner vi.
Jeg håber ikke, det er for rodet, jeg håber, du kan give mig et råd, så vi måske kan komme videre.
Kh Bente

Kære Bente
Det var dog en vanskelig situation, du er i.
Din søn har åbenbart nogle større problemer med din nye mand og med dig, siden han så direkte afviser dig og endda giver verbalt udtryk for det. Der skal sædvanligvis en del til, før et barn tager så klart afstand til sin forælder, så hvad mon der er gået forud?
Er der mon ting i jeres fælles fortid, der spøger? Eller er det efter skilsmissen fra hans far og giftemålet med din nye mand, at det er blevet sådan? Det er ikke usædvanligt, at børn, også selvom de er voksne, har det svært med deres forældres nye ægtefælle. Der kan både være en oplevelse af at blive overset, tilsidesat, eller at man ”mister” sin mor/far, fordi den nye part fylder meget. Hvis man tillige oplever sig angrebet eller ikke respekteret af den nye ægtefælle kan det være dobbelt hårdt. Nogle børn vælger i en sådan situation at distancere sig og endda nogle gange at bryde kontakten helt. Det er simpelthen for svært.
Du skriver, at din mand siger tingene lige ud, mens din søn er introvert. Måske din søn netop oplever sig angrebet, når din mand er så direkte? Det ville måske hjælpe, hvis din mand var opmærksom på at sige tingene lidt mere diplomatisk, når han udtrykker sig overfor din søn. Det samme budskab kan jo siges på flere måder, og det ville signalere en respekt overfor, at din søn er anderledes. Det ville samtidig være en kærlig gestus overfor dig, som længes efter et bedre forhold til din søn! Mon din mand vil gøre dette for dig?
I forhold til dig selv så prøv at finde ud af, hvad det er, din søn er sur over/ked af i forhold til dig. Mon du kan spørge ham lige ud? Fx: ”Er der noget, jeg kan gøre anderledes, som vil gøre vores forhold til hinanden bedre?” Hvis han vil svare dig – så lyt uden af forsvare eller forklare dig. Lad ham bare tale. Få så mange informationer som muligt.
Naturligvis vil du gerne have kontakt med dine børnebørn.
Men adgangen til dem går igennem deres forældre. Så for at komme tæt på dem er du nødt til at kæmpe for relationen til din søn og svigerdatter. Vær ikke for stædig eller for stolt til at tage imod konstruktiv kritik fra dem.
Vis dem, at du respekterer dem, og at du vil dem – vær kreativ. Der er tilsyneladende meget kulde fra deres side lige nu, så din største udfordring bliver at blive ved med at møde dem med kærlighed og varme. Vær tålmodig og bliv ved. Brug dine øjne, ører og din intuition til at finde ud af, hvad problemerne egentlig handler om, og overvej så, om det ikke kan betale sig at ændre på noget i din adfærd (og måske opfordre din mand til det også).
Hilsen Suh