Det amerikanske valg ligner en vækkelse

Når man ser på de reaktioner, valgkampen har skabt i USA, er der noget der tyder på, at der er en form for vækkelse undervejs. I takt med afsløringer af Washingtons politiske elites grådighed og utroværdighed, er middelklassen vågnet op. Folket søger sandheden.

Vi starter lige et helt andet sted end den amerikanske valgkamp. Lad os spole tiden tilbage til 1991. Det var det år, Sovjetunionen brød sammen. Mange vil mene, at det var dårlig planøkonomi, som var årsagen til kollapset. Det var det også, men ikke kun.

Den egentlige årsag var moralsk. Det kommunistiske styre var fra begyndelsen af bygget på en løgn, om hvem mennesket er. Og på en løgn om, at Gud ikke findes. Systemet løj for befolkningen, medierne løj om magthaverne, og sovjetborgerne var nødt til – om ikke at lyve for hinanden, så dog at undlade at sige sandheden højt. For det kunne betyde enten deportation eller død. Sandheden eksisterede ikke. Og hvis den gjorde, var den var farlig. Men det mest karakteristiske ved mennesket er, at det er et moralsk væsen, der søger sandheden. Man kan lyve for et folk, man kan lyve for sig selv, men kun i en begrænset periode. Sandheden vil altid komme frem før eller siden.

Spørgsmålet er, om ikke den amerikanske valgkamp faktisk minder om, hvad der foregik i tiden op til sammenbruddet i østblokken. Ikke fordi Rusland har hacket valgsystemet i USA, sådan som Hillary Clinton har beskyldt russerne for, men fordi valgkampen denne gang ikke har handlet ret meget om rød eller blå blokpolitik, men om rigtigt og forkert, sandt og falsk. Om kandidaternes moralske integritet mere end deres realpolitik. Og så har valgkampen været en lang stor afsløring af magtelitens og mediernes moralske korruption. Det har fået en folkebevægelse til at rejse sig.

Valgkampen handler om moral

Da jeg var barn, kørte der to meget populære tv-serier i fjernsynet. Den første hed “Dallas” og siden hen kom “Dollars”. Det handlede om rige amerikanske familier i Texas og Colorado og deres indbyrdes intriger, kærlighedsaffærer, magtkampe og om masser af penge. I næsten hvert afsnit kom der en ny afsløring, som trak gulvtæppet væk under en række hovedpersoner.

At følge med i den amerikanske valgkamp mellem den stenrige byggemastodont Donald Trump og den rutinerede karrierepolitiker Hillary Clinton har været som at se en ny række episoder af enten “Dallas” eller “Dollars”.

Trump har konsekvent kaldt Hillary for “crooked”, som betyder uhæderlig. Hillary svarede igen med at finde gamle lydoptagelser frem, hvor Trump fortæller, hvordan det er let at kysse kvinder og tage dem på unævnlige steder, når man rig. Pressen har hetzet Trump som en moralsk uanstændigt person.

Hvis Hillary troede, at hun var uovervindelig i sin magtposition og som moralens vogter, blev hun hurtigt pillet ned. Trump har konsekvent, råt og brutalt hevet Hillarys politiske skandaler frem i lyset, som fx de 33.000 emails, som hun sendte fra sin egen private server og efterfølgende slettede, da hun stoppede som udenrigsminister.

Og så er der Clinton-fonden, som hun i sin tid som minister opretholdt kontrollen med, hvorfor hun risikerede at blive beskyldt for at blande tingene sammen, og om hun har modtaget penge fra lande som Saudi-Arabien, der også støtter terrorisme.

I sidste uge valgte FBI at genoptage efterforskningen af Hillarys brug af emailsserver, da en række Wikileaks-afsløringer har bragt for dagen, at også Hillarys assistent Huma Adebin har haft en højst lemfældig omgang med fortrolige emails.

Folkebevægelsen ønsker sandheden

Valgkampen har som sagt ikke handlet ret meget om de sædvanlige økonomiske eller geopolitiske emner, men som sagt om moral, sandhed og integritet. Grundlæggende værdier, som er i opløsning i det vestlige samfund.

Når tusinder og atter tusinder stimler sammen til Trumps vælgermøder – der er op til 30-40 tusinde mennesker i stater som Florida, Michigan og Ohio – er det fordi, de hungrer efter at høre sandheden og handle efter den. I takt med afsløringer af Hillarys grådighed og utroværdighed og Washingtons moralsk korrupte politiske elite er middelklasse-amerikaneren vågnet op.

Trump har de seneste uger brugt et nyt motto, nemlig: “Drain the swamp” (rens sumpen) og så selvfølgelig det store slogan: Make America Great Again. (Gør Amerika fantastisk igen). Det er ikke så meget Trump som person, folk hylder. Han er blot blevet katalysator for en folkebevægelse, som har en latent vrede mod det system, som har løjet for dem. Den store tilslutning har endda overrasket Trump selv, som har udtalt: “Det er ikke længere blot en valgkampagne, men en bevægelse”.

Selv om folk er vrede på systemet ved Trumps vælgermøder, er stemningen ikke hadefuld, men håbefuld. Folk søger sandhed og retfærdighed. Og på den måde ligner valget en vækkelse og en parallel til, hvad der skete i Sovjetunionen i tiden op til kommunismen fald.

Globalismen er anti-kristelig

Terry Schilling er direktør i American Principles Project, som er et Washington-baseret center, der promoverer værdier, der bygger på menneskets gudgivne rettigheder. Han ser globalisme som den herskenede ideologi, middelklassen nu ønsker at gøre op med:
“Globalisme er en ideologi, der søger at nedbryde alle grænser, nationale som økonomiske. Den nedbryder den traditionalle kernefamilie og indfører homoseksuelle ægteskaber og opløser selv kønsidentiteten. Kristne ser, hvordan regeringer tager tiltag til at indskrænke religionsfriheden, hvis ikke en trosretning er villig til at følge regeringens syn på værdien. Globalismen er en lang nedbrydning af den kristne kultur. Kernen af den moralske korruption ligger i fornægtelsen af Guds skaberorden, hvad angår mennesket, samfundet og nationerne”, siger Terry Schilling.

Vesten lider under en ny form for kulturmarxisme, som repeterer samme løgn som kommunismen, bare i en ny forklædning, og det er fornægtelsen af Gud og hans skabte orden, der er den dybe årsag til den moralske korruption, som hersker i mange vestlige regeringer.

Samfund uden Gud kollapser

Det mener også Phil Robertson, der er bedre kendt som realitystjernen og familielederen Duck Commander i den populære amerikanske reality tv-serie med titlen Duck Dynasty. Han er netop aktuel med en ny dokumentarfilm med titlen “Torchbearer”. I film ser han årsagen til USA’s politiske problemer og elitens moralske korruption fra en trosmæssig og åndelig synsvinkel. Hans pointe er, at hver gang en nation og et folk forlader Gud, går det galt, og kulturen bryder sammen. Det gør den, fordi man begynder at bygge sandt og falsk, rigtigt og forkert alene på menneskets dømmekraft i stedet for Guds ord.

Det 20. århundrede har været en lang række af humanistiske ateistiske ideologier, som har været katastrofale. Washington-elitens korruption og den vestlige kulturs krise handler om, at den har vendt Gud ryggen, siger Robertson. Derfor er løsningen heller ikke kun en ny stærk leder, men at folk vender tilbage til Gud.

Valgkamp som vækkelse

Når man ser på de reaktioner, valgkampen har skabt i USA’s brede befolkning, er der noget, der tyder på, at der er en form for vækkelse undervejs.

Englændernes nej til EU ved Brexit-afstemningen var måske en forløber. For både USA og Storbritannien gælder det, at vækkelse først var politisk betinget, og derefter blev den moralsk. Men for at der virkelig skal ske en fornyelse i det vestlige samfund, som kan bygge videre på den kristne kultur, må protestbevægelsen med Trump i spidsen blive ikke bare åndelig, men decideret kristen.

Hvis ikke kirkerne og aktive kristne formår at spille med og genopbygge den tro, der er tabt, vil bevægelsen ikke kunne knuse korruptionen.