Søger videnskaben ikke altid objektivt efter sandheden?

Spørgsmål: Du har flere gange i dine artikler nævnt, at videnskabsfolk kan få problemer, måske endda blive fyret, hvis de melder ud, at de ikke tror på evolutionsteorien. Det har jeg tænkt meget over, for jeg kan næsten ikke tro, at det er rigtigt. Kan du ikke uddybe det? Måske komme med nogle eksempler?

Svar: Ja, jeg har personlig kontakt til biologer og biokemikere, som fik problemer, da de offentligt stod frem med deres tvivl på Darwin.
Jeg vil helst ikke nævne de danskere, jeg kender, men jeg kan nævne en tysk mutationsgenetiker, som jeg personligt har kontakt til. Dr. Wolf-Ekkehard Lönnig fik fjernet store mængder af sit materiale fra Max Planck Instituttets hjemmeside, fordi materialet indeholdt evolutionskritisk information – et grotesk tilfælde, hvor en forskers resultater underkendes, fordi de ikke stemmer overens med de vedtagne paradigmer.

Fra USA er der utallige eksempler på chikane af Darwintvivlere. Dr. Richard Sternberg er det mest kendte; det kan man læse om på Sternbergs hjemmeside samt på Discovery Institutes hjemmeside, hvor man også finder mange andre beretninger om chikane og fyringer.
Den 28/9 offentliggjorde Discovery Institute en e-mail fra en biologistuderende, som ønskede at være anonym. Den giver et glimrende indblik i, hvorledes forholdene er i USA. Her følger omtrent en tredjedel af brevet i min oversættelse:

”Jeg er ved at afslutte min masters degree i evolutionsbiologi og starter nok på en ph.d. i evolutionsgenetik næste efterår. Tidligere på året arbejdede jeg på et laboratorium i nogle få uger, og den verdensberømte genetiker dér hånede andre synspunkter end det darwinistiske. Selv med fraværet af svar på de store spørgsmål, som hvordan liv startede, og hvordan nye enzymer opstår, er evolutionsbiologer lukkede overfor svar, som ikke kommer fra darwinismen.
Det er min oplevelse, at der er en ret stærk hån imod Darwintvivl – ikke at jeg selv har oplevet direkte hån, men jeg ser topforskere diskutere den skepticisme, som findes hos befolkningen, og foragten er altid stor. I skrivende stund kan jeg høre mine laboratoriekammerater i et nærliggende kontor gøre nar ad religion.
Min strategi har indtil videre været at vente med at træde frem som Darwinkritiker, til jeg er blevet mere etableret – men jeg kan også se, at der aldrig opstår det rigtige tidspunkt til at stå frem. Selv hvis jeg venter, til jeg har en fast ansættelse, vil jeg møde stor modstand, som måske vil koste mig jobbet. Det er svært at sige, om det er bedre end at stå frem nu og så sandsynligvis ikke få et job.”

Discovery Institute, som er hovedsæde for intelligent design-bevægelsen, har forbindelse til mange forskere og undervisere, som personligt ikke tror på evolutionsteorien, men som ikke står frem af frygt for repressalier. Instituttet afholder kurser, hvor der loves 100 % anonymitet for deltagere, som ønsker at lære om ID-argumenterne og debattere med kollegaer uden risiko for at ødelægge uddannelse, karriere og jobmuligheder.

Hvad med Danmark

Hvordan ser det så ud i Danmark? Vi kan måske være ligeglade med forholdene i USA, vil nogle mene, men da det er i USA, intelligent design-bevægelsen er størst, mest aktiv og bedst organiseret, er det ikke uden betydning, hvad det slag, der udkæmpes derovre, ender med.
Min egen research har afdækket, at der nok foregår en alvorlig diskrimination af Darwintvivlere i dansk akademia, men at det nok ikke er helt så slemt som andre steder.

Angrebene på tidligere forskningsminister Esben Lunde Larsen, som vi har været vidne til, er bevis på, at den samme berufsverbot-mentalitet gør sig gældende her, når Darwintvivlere ”opdages” i forskningsverdenen.
Jeg har imidlertid ladet mig fortælle af en dansk professor, som har stor indsigt i både intelligent design og forholdene for Darwintvivlere, at det primært er biologer, der er i farezonen i Danmark.

Hans erfaring er, at det er ret risikofrit at betvivle evolutionsteorien, hvis blot biologi ikke er ens hovedfag, og det skal vi selvfølgelig glæde os over. Problemet er således mindre her end i andre lande, men det er stadig alvorligt nok, for hvad betyder det for den forskning, som udøves? Ja, det betyder, at i tilfældet med evolutionsteorien er videnskaben fastlåst i et paradigme, som ikke må betvivles, og en videnskab, som ikke må betvivles, er ophørt med at være objektiv og sandhedssøgende og er et eller andet sted måske slet ikke længere at betragte som videnskab.
Hvis evolutionsteorien ikke må betvivles i akademia, er den reduceret til et dogme, en én gang vedtaget tro, som ikke kan rokkes ved, selvom den har nok så mange beviser imod sig. Det kan ikke være tilfredsstillende set i et videnskabsteoretisk perspektiv.