Der er ved at gå mode i at være muslim

Af Iben Thranholm Cand. teol. og journalist. Samfundsdebattør.
Iben Thranholm, Cand. teol., journalist og samfundsdebattør

Aldrig har så mange etniske danskere valgt at konvertere til islam som nu. Der er cirka 5000, der har gjort det. Det er baggrunden for en række af DR programmer med titlen “Når naboens datter bliver muslim”.

Her møder seerne danske kvinder, som har valgt at konvertere, og som fortæller deres historie. De repræsenterer en ny strømning, nemlig unge kvinder, typisk i 20’erne, der helt selv og af personlige årsager vælger at blive muslim, uden at der er tale om, at de er blevet forelsket i en muslimsk mand. Det er ved at være et forældet billede, at danske kvinder alene konverterer og tager tørklæde på, fordi de finder en muslimsk mand.

Fælles for de kvinder, man møder i udsendelserne, er, at alle har en broget fortid bag sig. En af dem var en uregerlig og vild teenager, der drak og gik fester, og hvor moderen overhovedet ikke kunne styre hende. Lige indtil hun så, hvordan en muslimsk ven bad til Gud. En anden kom i voldelige miljøer og undgik fængslet ved at konvertere. Hun fik en ny familie i islam. En tredje kom fra et hjem med alkoholsmisbrug, hvor hendes selvbillede var blevet knust, og hun måtte selv samle stumperne. Det hjalp islam hende med.

Alle fortæller de om, hvordan overgivelsen til islam har givet dem indre ro, mere kontrol, tryghed, retning i livet og frihed. De er gået fra kaos til orden og regelmæssighed. Også tørklædet prises, for det giver dem frihed. Der udspringer en ny feminisme af islam i disse år. De kvindelige konvertitter vil bedømmes ikke på skønhedsidealer eller personlighed, men på værdier. Alt det rod og den indre uro, som de liberale, kulturradikale værdier har skabt især efter 68-oprøret, kommer islam nu og rydder op i. Vores egen kultur har spillet fallit. Islam tilbyder ro og orden. Og er det ikke det, alle søger?

Tilrettelæggerne af programmerne forholder sig ikke til gudsopfattelsen i kvindernes trosliv og formidler fromt budskabet om, at der hverken findes krig eller vold i islam, men kun fred og ro. Levereglerne fremstilles som en stor støtte i livet. Det er ved at gå mode i at være muslim. Islam vises som en livsvej, der kunne være værd at vælge, hvis man har rod i livet.

Udsendelserne viser en klar tendens. Det er islam, der nu påvirker danskere og ikke længere danskerne, der påvirker islam.