Vi kan altid tænde lyset…

Smil og kram ventede i Københavns lufthavn, da jeg vendte hjem efter 5 måneder på børnehjemmet Emmanuel i Honduras. Fysisk er jeg nu tilbage i Danmark, men mentalt er jeg stadig hos børnene. Indeni krammer jeg stadig dem alle farvel for sidste gang, om og om igen…

Alle de oplevelser og indtryk, der stadig ligger i kufferten med alt det andet, der ikke er pakket ud endnu. Jeg har virkelig set frem til at komme hjem og endelig at forstå, hvad det har givet mig, for det er svært at mærke, mens man står i det. Først og fremmest har jeg tænkt mig at lege en leg med min familie og sætte små sedler op i hele huset. ”Vi har rent vand, og der er altid vand”, ”vi kan altid tænde lyset” og ”vi skal ikke dele vores mad i køkkenskabene med kakerlakker, mus og firben”. Det er sjovt, hvordan alle de ting pludselig føles som ganske overfladiske små luksusser i hverdagen.

Nu, hvor livet går videre, tænker jeg på de teenage-piger, jeg lærte at kende i Honduras. Andy og Brenda på 16 og 18, der om få år skal rejse alene til hovedstaden og starte arbejde og uddannelse. Selene på 18, der allerede er på vej for at skabe en tilværelse for sig selv og sin dreng. Jeg håber, de små, der er kommet tilbage til deres familier, vokser op langt væk fra bander og slum. De børn og unge, jeg lærte at kende på børnehjemmet, er på alle måder ligesom børn og unge i Danmark. Andy og Brenda drømmer om en iPhone og om at opnå lige så store ting, som vi selv drømmer om herhjemme. Honduras er bare ikke et land, der giver dem de samme muligheder. Jeg har svært nok ved at vælge mellem alle de muligheder, jeg selv står med!

Jeg har fået så stærkt et indtryk af, hvad det vil sige at leve og være ung i et udviklingsland. Det har givet mig en helt ny forståelse af verden og de luksusser og muligheder, jeg er så privilegeret med.

Jeg har fået et hjerte for det land, fordi de børn og unge, jeg har mødt der, er blevet i mit hjerte. Jeg ville ønske, jeg kunne dele min overflod med dem. Jeg har lært, at alt min luksus herhjemme ikke skal definere mig eller mit liv, men at Gud er større end alt, hvad vi har, og hvad vi ikke har.

Min verden, mine perspektiver og min horisont er blevet åbnet og jeg er så klar til, hvad Gud har for mig derude! Det har jeg fået med hjem.