Lovsangs-arkitekten Don Moen til Viborg
Han vil hjælpe mennesker til at opleve Gud gennem lovsang og tilbedelse.
Don Moen er et af de største navne inden for kristen musik og lovsang igennem tre årtier.
Han kommer til Danmark d. 12. april 2017, hvor han besøger Selah Center i Viborg, som det eneste sted i Danmark på denne turné.
Hvis man kan lide den mere stille og fredfyldte form for lovsang, der lægger vægt på indlevelse og tilbedelse, fremfor optræden, så er Don Moen et godt bud.
Har hjulpet andre frem
Udover selv at have skrevet mere end 100 kendte lovssangsnumre og udgivet sine egne albums i over 4 mio. eksemplarer, har Don Moen især hjulpet andre med at producere deres sange.
Egentlig hedder han Donald James Moen. Han er en årgang 50, født den 29. juni, så han er nu 66 år.
Han gik oprindeligt på Oral Roberts University i Oklamoma og blev herefter musiker og tekniker for Terry Law, som han rejste med i 10 år.
Han producerede 11 lovsangs-albums i Hosanna! Music’s serie med forskellige kunstnere.
Hans eget første album, ”Worship with Don Moen”, kom i 1992.
Moen arbejdede herefter for Integrity Media i over 20 år som creative director og leder af forskellige afdelinger, hvor han producerede adskillige albums.
I 2007 forlod han Integrity Media for at starte sin egen virksomhed, The Don Moen Company, som bl.a. opkøbte et kirke-software firma.
Moen blev i 2009 også radiovært i programmet Don Moen & Friends. Han har også fungeret som præst.
Moen har fået en Dove Award for sit arbejde med musicalen ”God with Us”, desuden er han ni gange blevet nomineret for sine sange.
Arbejdet med de kendte
Moen har bl.a. arbejdet med Claire Cloninger, Paul Overstreet, Martin J. Nystrom, Randy Rothwell, Ron Kenoly, Bob Fitts, Debbye Graafsma, Paul Baloche, Tom Brooks.
Blandt de musikere, han har hjulpet frem, er Justo Almario, Carl Albrecht, Abraham Laboriel, Alex Acuna, Paul Jackson, Jr., Lenny LeBlanc og Chris Graham.
Han har optrådt med kunstnere som Chris Tomlin, Twila Paris og Sara Groves.
Det var ikke mindst hans skyld, at Paul Baloche, Darlene Zschech, Israel Houghton og Hillsong United slog igennem.
Don Moen er lige så populær i udlandet, som han er hjemme i USA.
Hans rejser til koncerter og seminarer har ført ham til Ghana, Sydafrika, Singapore, Filippinerne, Sydkorea, Brasilien, Canada, Australien, Storbritannien, Hong Kong, Malaysia, Indonesien, Japan, Guatemala, Honduras og andre steder.
En arkitekt, der hjælper folk til at opleve Gud
Spørger man Don Moen, hvorfor Gud satte ham på denne jord, vil han fortælle, at hans opgave er at være som en arkitekt, der skaber det, der hjælper mennesker til opleve Guds nærvær på en ny og frisk måde.
Don Moens passion er at lede mennesker ind i et intimt og ærligt fællesskab med Gud, og han har noget at bringe til alle generationer i kirken.
Arrangørerne opfordrer til at komme den 12. april til Viborg og lade lovsangen lyde over Danmark sammen med hinanden og Don Moen.
Billetter kan købes på www.ticketmaster.dk