Er det for sent at ændre kønsrollerne?

Kære Suh.
Min mand og jeg har 47 års ægteskab bag os.
Vi er blevet velsignede med mange gode år og tre skønne børn. Der er også kommet børnebørn til.

Vi har det på mange måder godt. Hvad der alligevel går og plager mig noget er, at vores rollefordeling altid har været meget stereotyp. Han har taget sig af karriere, tjent pengene og taget sig af det praktiske, mens jeg har varetaget børnenes behov og det huslige.

Nu da jeg har tid til at gå og tænke over det, generer det mig, at det er så fastlåst. Jeg savner ind imellem, at det kunne blødes lidt mere op, og især, at min mand ville engagere sig mere i forhold til børnene og børnebørnene. Jeg har prøvet at sige lidt til ham om det, men det er som om, at han slet ikke forstår, hvad jeg taler om.

Er det for sent at ændre på tingenes tilstand?
Med venlig hilsen G

Kære G.
Som udgangspunkt er det aldrig for sent at ændre eller udvikle sig – der er håb, indtil man dør!
Men ændring af tankemønstre og adfærd kræver vilje og motivation, og det er nødt til at komme indefra. En motivation givet af ydre årsager (fx ”min kone siger, jeg skal ændre mig”) kan godt flytte noget, men det varer som regel ikke ved. Man er drevet af pisken, og når pisken forsvinder, fordi konen ikke længere orker at svinge pisken, så vendes der automatisk tilbage til gamle mønstre.

Hvis du og din mands rollefordeling skal opblødes, og han skal til at engagere sig i forhold, som han aldrig tidligere har udvist interesse for, så skal han altså selv kunne se en idé med det.
Det skal også give mening for ham, og helt praktisk skal det altså også være en fordel for ham. Hvis det nemlig kun er til ulempe for ham – hvorfor skulle han så? Prøv at tænke over, hvordan en evt. ændring af jeres rollefordeling kan blive til en fordel for jer begge. Vil det give jer mere at snakke om i hverdagen, måske en oplevelse af mere fællesskab?

Vil det være fordelagtigt for ham at blive mere ”populær” hos sine børn og børnebørn ved at komme mere på banen? Og vil det ikke mindst gøre ham mere populær hos hans kone? Omvendt kan du også prøve at give udtryk for, hvilke udfordringer, det giver for dig, at han IKKE engagerer sig så meget.

Måske er du træt af at skulle tage stilling til alting i forhold til børnene? Eller oplever du dig ensom i hverdagen, fordi I ikke kan dele bekymringer og glæder i så høj grad, som du ønsker det? Prøv at give udtryk for din tristhed og sorg over disse ting – og sørg for at holde bolden på egen banehalvdel, altså hvad det gør ved dig: ”Jeg bliver så ked af det, når … ” eller ”Jeg oplever mig alene, fordi vi aldrig …”. At få en indsigt i dit hjerte og din tristhed og måske ensomhed kan være en stærk motivation for din mand til at ville handle anderledes – alene fordi han formentlig ønsker, at du skal være glad.

Samtidig er du nødt til at være klar over, at gamle hunde har svær ved at lære nye tricks. I har været sammen i rigtig mange år, og det lyder som om, at jeres nuværende rollefordeling har stået på lige så længe. Og selvom det ikke er umuligt, så er gamle indgroede vaner svære at bryde.

Din mands energi og mentale velfungerenhed spiller også en rolle. Indsigt og erkendelse som er nødvendig for ændring i adfærd kræver alt andet lige en vis mentaliseringsevne. Man er nødt til at forstå en fejl i systemet, samt hvad den har at gøre med en selv, for at kunne rette op på den.

Prøv ud fra dit kendskab til din mand at afgøre, om du kan forvente en ændring. Og husk: Hvis din mand rent faktisk er med på at arbejde på en strukturændring jer imellem – så skal du også være parat til at give ham plads til det.
Hilsen Suh