International kvinde-konference på Magdala-centeret i Israel
Organisationen The International Women’s Day holder sit 3. kvinde-symposium med temaet: “Women of Influence: Hope for Humanity” (indlydelsesrige kvinder er menneskehedens håb) den 5. marts.
Symposiet består af en overordnet konference samt en række præsentationer ved kvindelige meningsdannere fra Israel, Palæstina og Latinamerika. Disse kvinder har alle arbejdet for de mest nødlidende og udsatte i verden.
Hovedtalerne er Jennifer Ristine, leder af Magdalena Institute; Nina Heereman, tysk teolog og forsker; Sandy Shoshani, leder af Beit Haim (ProLife); Amoun Sleen, som arbejder med romaer i Jerusalem og Yola Reitman, tidligere Mossad-agent (1984-85 Operation Moses-Ethiopia).
På konferencen forventer man omkring 100 indflydelsesrige kvinder fra USA, Mexico, Honduras, El Salvador, Guatemala, Chile, Spanien, Tyskland, Italien, Brasilien, Israel og de palæstinensiske områder.
Magdalena Instituttet er inspireret af evangeliernes Maria Magdalene, der kaldes ”apostlenes apostel” og ses som et eksempel på tro, håb og mod for kvinder i alle livssituationer.