Naser Khader – en kulturkristen

– Man kan godt være dansker uden at være kristen. Men dansk kultur bygger på kristne værdier, sagde Naser Khader, da han talte om tro og integration i Roskilde Baptistkirke.

Først kom sikkerhedsvagten, så kom politiet og så kom Naser Khader…til forårets første SeniorTræf i Roskilde Baptistkirke.

Formand Leif Nielsen og hustruen Annie tog varmt imod de fremmødte og den begavede politiker, foredragsholder og forfatter.
Overalt hvor Naser Khader færdes, er PET med – for hans holdninger og den frie måde, han udtrykker dem på, har stødt en del muslimer. Kun når han er i udlandet, går han ind i en moské. Herhjemme opfattes risikoen som for stor.

’Kulturkristen muslim’

– Men jeg har ikke behov for bestemte steder for at være i kontakt med Gud, fortæller den konservative politiker.
Naser Khader, der er født i Syrien, kom til Danmark som 11-årig. Da han senere i gymnasiet lærte om religion, begyndte han at tage afstand fra sin barndomstro og i stedet fokusere på demokrati. I dag opfatter han sig selv som en kulturkristen muslim, men kalder sig samtidig ”en ærlig tvivler”.

Hans vej mod tro går gennem viden.
– Jeg har læst teologi, og det har givet mig større indsigt i det kristne og i dansk kultur – og lært mig mere om Syrien, hvor 10 procent er kristne, og der er seks-otte forskellige kristne kirker.
Det var her, Paulus blev omvendt… gik fra at være hedning til kristendommen. Det var også i Syrien, de første kristne menigheder opstod, siger Naser Khader.

Den flittige mand gør sig umage med gennem sine bøger og foredrag at være med til at nuancere den debat, der gerne skal skabe mere tolerance og fred mellem muslimer og kristne.
Han har bl.a. skrevet bøgerne: ”Bekendelser fra en kulturkristen muslim”, ”Tro mod tro” sammen med Kathrine Lilleør, samt ”Hjertet bløder”.
– Nogle muslimer opfatter mig som fredsmægler, men for mange er ekstreme. Vi lever i en tid, hvor man har svært ved at tilgive. Der er en del, der gerne vil fred og fordragelighed, men der er også en fundamentalistisk bølge på fremmarch – hvor man lukker sig om sig selv.

– I 50´erne, 60´erne og 70´erne var folk ikke så fundamentalistiske som i dag… Jeg prøver at udfordre dem.
– Jeg tilgiver alt, når folk erkender skyld og beder om tilgivelse. Tiden læger alle sår. Dem, der ikke angrer, kan man have svært ved at tilgive, siger han, mens der varmes op til foredraget med kaffe og kage ved bordene i kirken.

Et stærkt møde

Naser Khaders far er født og vokset op i det gamle Palæstina, som i 1948 efter våbenhvilen i Israel blev delt mellem arabere og kristne.
Herefter kontrollerede Jordan indtil 1967 palæstinenserne på Vestbredden og i Østjerusalem.
Hans far aftjente derfor sin værnepligt under kong Hussein.
– Men de forsøgte at vælte kongen. Min far – og alle, der deltog – blev dødsdømt af kong Hussein.
Min far flygtede derfor til Syrien, hvor han mødte min mor. De giftede sig og fik fem børn. Jeg er den ældste.

– I Syrien var vi altid de fremmede. Min mor var ”hende, der havde giftet sig med den fremmede”. Vi børn var heller ikke rigtige palæstinensere, fordi vores mor var syrer, forklarer den karismatiske politiker.

Mødte kongen

Det var en ganske særlig dag i familiens liv i Danmark, da Naser Khader og hans far mange år senere mødte kong Hussein i København.
– Jeg sad i borgerrepræsentationen, da kong Hussein kom hertil, og jeg fik lov til at invitere en med. Jeg spurgte min far, om han ville møde ham. Min far svarede, at han gerne ville takke kongen for dødsdommen, fortæller Naser Khader.

Men 14 dage før kongebesøget blev hans far alvorligt syg og indlagt på grund af svagt hjerte.
– ”Han skal udskrives inden 2. maj”, sagde vi, og et par dage inden besøget blev han frisk som aldrig før. Klokken ni om morgenen samme dag blev han udskrevet. Han tog sit eneste slips på – et LO slips.

– Jens Kramer Mikkelsen præsenterede ham for kongen. Han mødte også dronningen. Far var glad.
”Det var mit livs største dag. Kør mig ud til mine venner – jeg skal ud og prale”, sagde min far bagefter.

Næste morgen ringede min mor og sagde ”far er død”…selv demokrati kommer til kort med åndelige spørgsmål.

Begyndte at tro

– Det var her, jeg begyndte at blive troende, men jeg går ikke så meget op i det religiøse. Jeg er midt i en proces.
Jeg ved ikke, hvor den ender, men jeg har fået større tolerance over for det religiøse, siger Naser Khader.
– Mange danskere er himmelråbende uvidende om kristendommen. Spørger man: ”Hvad er den vigtigste danske højtid?” er der for mange, der svarer julen i stedet for påsken. Mange danske kristne falder igennem, når man stiller spørgsmål om kristendom.
– Man kan godt være dansker uden at være kristen. Men dansk kultur bygger på kristne værdier. Danskhed handler ikke om det, der er på ydersiden, men på indersiden, siger han.

Integration

Samfundet skaber rammer, men det er en selv, der skal ville integration, mener Naser Khader:
– Tre ud af fire med anden etnisk baggrund siger ”Nej, jeg er ikke dansker”. De ekskluderer sig fra det. Nu har jeg boet i Danmark i 40 år. Det er femten år siden, jeg uden at tænke over det første gang sagde vi – os danskere: ” Dengang vi var besat af tyskerne”.

– Jeg har altid knoklet, kæmpet og været nysgerrig, og jeg bliver ved. På min gravsten skal der stå ”Fortsættelse følger”. Mine forældre var analfabeter. Min mor har aldrig gået i skole. Vores danske nabo i Istedgade, Marianne, hjalp os med lektier.
– Integration er det, der foregår i vores hverdag. I gymnasiet fik jeg min første danske kæreste og blev mere integreret af et halvt år med hende end de første fem-seks år i Danmark. Den bedste integration foregår via de tætte relationer.

Pølsevognen

Naser Khader spiser ikke svinekød, kamel, hunde eller heste – ikke af religiøse årsager, men af kulturelle.
– I Syrien havde vi vilde svin i bjergene. Om dem fik vi at vide, hvad i hører om rotter. De er syge – hold jer fra dem.

– Mine børn på 12 og 16 år har forskellige danske mødre… ja jeg er også dansk på det område. Da Sofia var lille måtte hun det hele – bare ikke svinekød. Da hun var to år, kom vi forbi en pølsevogn. Hun ville bare have en! ”Nej, nej”, sagde jeg…men hun kunne få et pølsebrød med det hele, fortæller han.

Datteren var ikke spor tilfreds.
– Så sagde pølsemanden: ”Hun skal bare ha´ det, hun plejer; en rød pølse med håndtag”. Så fik hun det. Bagefter var hun kysseglad. Tænk at kysse en, der lige har spist rottekød. Havde I spurgt mig dagen inden, havde jeg sagt nej, siger politikeren.
I privatlivet mærker han tidens vinde på integrations-området.

– Min vens teenagebørn må ikke gå på diskotek, selvom han gerne selv måtte som barn. Han siger: ”Jeg kender dette samfunds fristelser. Det gjorde mine forældre ikke”.

– Min mor begyndte først at gå med tørklæde, da hun var 50 år.

– Det skyldes den fundamentalistiske bølge. Bliver man ortodoks, går det ud over integrationen. Selv er jeg nået til jysk integration: Jeg har købt trailer, fortalte Naser Khader.