Overtrædelsens godkendte teologi

Kommentar af journalist Johny Noer

Et af de afgørende spørgsmål, som ved Højesteret d. 16. marts i København skal besvares, er dette: Hvor – helt præcist – har staten ved indførelse af et kirkeligt vielsesritual for par af samme køn forbrudt sig mod kirkens bekendelse?

I den teologiske professor Regin Prenters værk ’Kirkens Lutherske Bekendelse’ (Lohse 1978) hedder det bl.a.: ”I forbindelse med begrebet ’Gud blev menneske’ anvendes den latinske betegnelse ’Inkarnation’. Han fortsætter: ”Forudsætningen for, at ’Gud blev menneske’ er treenighedsdogmet… hvilket vil sige, at Den Treenige Gud (Fader, Søn og Helligånd) i sin anden person som Sønnen (altså ikke i Sin første person som Faderen og heller ikke i Sin tredje person som Helligånden) antog sig menneskelig natur i Jomfru Marias moderskød’, Menneskesønnen (s.50).

Det 120. nummer af det 30-
årige tidsskrift ’Kritisk Forum for Praktisk Teologi’, som udkom i juni 2010, var med 10 artikler ’dedikeret’ til at kaste lys over spørgsmålet vedr. kirkelige vielser af homoseksuelle. Tidsskriftets redaktør, Jørgen Demant, teologisk konsulent for Helsingør Stift, beskrev i artiklen ’Inkarnationens gentagelse’, hvorledes Kristus er til stede i det homoseksuelle vielsesritual.

Vedrørende Søren og Peters bryllup omtaler han bl.a. den trinitariske velsignelse i vielsesritualet som ’en inkarnatorisk bevægelse’ (s.61) og fremsætter følgende blasfemiske erklæring: ”Ligesom Gud forbandt sig med verden i Kristus, sådan kan mennesker i den erotiske hengivelse forbinde sig med hinanden” (s.69) – ja, om Sørens og Peters bryllupskys erklærer han: ”Kysset er det stærkeste udtryk for inkarnationens teologi (s.68).”

Disse erklæringer er ikke bare fremsat ’ud i den tomme luft’. De er alle blevet blåstemplet af stiftets provst, Ejgil Saxe, som i forbindelse med en høring d. 21. sept. 2010 udtaler: ”De fremlagte indsigter kaster lys over en bibelsk og luthersk forståelse af vielsen og velsignelsen. Jeg kan fuldt ud tilslutte mig præstens udtalelse.”

Dernæst er sognepræstens teologi blevet forelagt stiftets biskop, Lise Lotte Rebel, som i en skrivelse af 14.10.2010 erklærer: ”Sognepræst Jørgen Demant holder sig inden for bekendelsesgrundlaget, hvorfor jeg ikke finder anledning til at kritisere sognepræst Jørgen Demant.” Sidst men ikke mindst afviste daværende kirkeminister, Birthe Rønn Hornbech, at tage sig af sagen. ”Jeg støtter mig til biskoppens syn på sagen,” skriver hun og tilføjer: ”Jeg er den sidste ankeinstans.” (skrivelse: 24. jan. 2011). Tidligere kirkeminister, Manu Sareen, fulgte imidlertid (som endnu en kirkeministeriel instans) samme linje. Han skriver: ”Det fremgår af biskoppen over Helsingør Stifts vurdering, at sognepræsten holder sig inden for folkekirkens bekendelsesgrundlag. Jeg agter ikke at foretage mig yderligere.” (6. marts 2012)

Bekendelsesbruddet foreligger med al tydelighed i sognepræstens blasfemiske sammenligning af Kristi virkelige smertens-offer med den erotiske, homoseksuelle ’nydelse’. At samtlige gejstlige og civile myndigheder har godkendt denne overtrædelsens teologi, ’giver den en begrundet og retfærdiggjort adgang til dommernes vurdering. De er jo denne sags sidste jordiske instans.

Støt foreningen: Med Grundlov Skal Land Bygges.
www.medgrundlovskallandbygges.dk
Frøs Herreds Sparekasse: 9740 – 0003445526