Sød, let eller skummet?

Mælk har mange varianter og er udtryk for noget, som kunne blive bedre. ”For enhver, som lever af mælk, er uden erfaring når der tales om retfærdighed; han er jo et spædbarn.”

De fleste af os må gøre op med lunkenhed. Tjek din mælkefaktor i nedenstående karikerede beskrivelse, og husk, at den der kun tager spøg for spøg…..

Mælkebabyen er i trosalderen 3 – 70 år, bærer ble og kendes på sutten. Pludrende stavrer han veltilfreds rundt mellem de andre børn. ”Hvad har du til mig i dag, Far”, spørger han, og hiver i faderens bukseben. Skrål og vræl kan høres i hele mælkedepotet, når han ikke får sin vilje. Så synger han en lille sang og lytter til beretningerne. Purken har allerede lært at vende skriftsteder til egen fordel og tolke dem, så han fritages for personligt ansvar. Det kalder han gudstjeneste. Facaden er i top og ansigtet lagt i rette folder på ugens bedste legedag. Udtryk som ”det er sandt”, ”amen” og ”halleluja” indgår i helt almindelige samtaler og er udtryk for stor åndelighed, synes han.

Den kaffe- og mælkekristne er bestyrtet over verdens ondskab og ugudelighed, men er endnu mere interesseret i lovsangsmusikkens kunstneriske kvalitet. Desværre bliver løfter som ”jeg vil bede for det” eller ”jeg venter på det gunstige øjeblik” ofte kvalt af dagligdagens gøremål. Det religiøse depot forlanger altid ”mere træning, mere uddannelse”, inden det rækker ud til verden, men sådan har man jo sagt i mange år.

Ufortrødent tøffer mælkekollektivets bumletog sindigt videre opslugt af sit eget univers. Følsomme, indadvendte hjerter drages hele tiden af nye konferencer, events og anden kristen underholdning, som hver måned giver dem nye livsforvandlende møder.

Barnlig selvoptagethed fastholder os i komfortens status quo, som hverken gør fra eller til. Det ændrer ikke verden. Jesus kaldte på et folk af disciple, som selv gik ud og fandt nye disciple.