Venstre sidebanner eksempel

Træt af terror

Af Iben Thranholm Cand. teol. og journalist. Samfundsdebattør.
Iben Thranholm, Cand. teol., journalist og samfundsdebattør

Så skete det, vi alle frygter, igen. Et nyt terrorangreb. Denne gang var det London, som blev ramt. I onsdags kørte en mand først ind i en gruppe fodgængere på Westminster Bridge og angreb senere en politibetjent med en kniv ved porten til det britiske parlament.

Gerningsmanden blev kort efter skudt af politiet. I alt mistede fem mennesker livet, herunder den knivstukkede betjent. Mindst 40 personer blev såret.

Den britiske premierminister har bekræftet, at der var tale om terrorangreb, og at det ikke var tilfældigt, at angrebet skete udenfor parlamentet, som står for demokrati og frihed.

Efterhånden som det ene terrorangreb afløser det næste i Europa, er vore reaktioner ikke nær så stærke, som de var efter de første angreb. Vi er ved at blive vant til, at terror er en del af vores samfund. Og reaktionsmønstret kører efterhånden per automatik, hver gang terroren rammer:
Politikerne siger, at det ikke har noget med religion at gøre, og at islam er en fredelig religion. Derpå følger en formaning om, at vi skal leve videre, som om intet var hændt, for ellers har terroristerne vundet. Folk skifter deres Facebook-profil med den terrorramte nations flag. Man samles på gaden, tænder stearinlys og går i fredsmarch og forsikrer hinanden om, at vi står sammen. Derpå fordømmer man alle dem, som sætter spørgsmålstegn ved masseimmigration, og om islam kan integreres på en vellykket måde i Europa og kalder dem racister. Så rammer det næste terrorangreb, og hele møllen starter forfra igen.

Efter angrebet i London i onsdags fornemmer man dog en træthed, tristhed og opgivenhed hos kommentatorer og debattører. Man er ved at miste troen på det multikulturelle paradis. Det bliver sværere at tildække sandheden om Europas tilstand med de mange fine flosker om demokrati og sammenhold, når terrorister formår at slå til igen og igen.

Det er tid til at erkende, at den sekularisme, værdirelativisme og materialisme, som vi dyrker som afguder i vores demokrati, er det, som er ved at få hele fundamentet til at styrte i grus. Det kræver mere end overvågning, blind tro på demokrati og militær indsats at bekæmpe terrorisme – og især den religiøse ideologi, som avler den. Det kræver moralsk styrke og en tilbagevenden til den sandhed og klippegrund, som evangeliet udgør.