Statens udlægning af grundloven

Jørn Nielsen
H.C. Lumbyes Vej 159A
4700 Næstved

Grundlovsbrud? Nej, forkyndte Højesteret d. 23/3.17 kl. 12 og føjede skamløst til, at dommen er helt i pagt med den evangelisk-lutherske kirkes bekendelsesgrundlag. Ja, gys derover, I himle!

Det er tydeligt, at grundlovens ord om, at staten støtter denne kirke ”som sådan”, udlægges anderledes end af foreningen ”Med Grundlov skal land bygges” – nemlig derhen, at staten støtter folkekirken i den skikkelse, den har ”som sådan”, dvs. som den ser ud i dag, og ikke som den var på Luthers tid.

En sådan dom og udlægning af grundloven overrasker ikke og understreger blot, at Kristi efterfølgere ikke skal gå til verdslige domstole med lærespørgsmål og påberåbe sig Bibelen som ikke blot højeste, men eneste autoritet, der ikke kan gradbøjes.
Det bør hermed også være klart for enhver, at folkekirken ikke er identisk med Kristi kirke, – den kirke, Han har købt med sit blod. Ap.G.20:28. Staten har juridisk og med succes forsvaret sin egen verdslige kirke og dens versliggjorte religion, og vi andre har derfor ikke noget at komme efter.

”Jamen, der findes da bibeltro præster stadigvæk!” Ja, og der findes også stadig bibeltro folkekirkemedlemmer, ligesom der findes bibeltro kristne i både den katolske og ortodokse kirke. Vi har historisk haft endog nidkære vækkelsespræster, som ikke skal glemmes. Gud brugte dem suverænt på trods af (og ikke p.gr.a.) deres virke i en statsstyret kirke.
Min påstand, som jeg måske står temmelig alene med – eller gør jeg? – , er, at bibeltro kristne skal ikke føre retssager mod staten i det hele taget, men hellere lytte til og adlyde ordet: ”Drag bort fra dem og skil jer ud, siger Herren!” (2. Kor. 6:17).