Jeg har ikke så meget til fælles med min veninde

Hej Suh.
Jeg har en veninde, som jeg har et lidt kompliceret forhold til.

Det startede med, at jeg egentlig var veninde med hendes søster, og derigennem lærte jeg hende at kende. Med tiden har jeg mistet kontakten mere og mere med søsteren, men har holdt kontakten med min anden – nu – ”veninde”.

Problemet er, at hun ikke har så mange andre veninder end mig og derfor er meget opsøgende, mens jeg har andre veninder, som jeg også har lyst til at prioritere.
Jeg har det OK hyggeligt, når vi endelig er sammen, men vi har faktisk ikke så meget til fælles. Jeg synes, det er mega svært, når man nu ikke har samme ”indstilling” til et venskab.

Vil meget gerne have et godt råd.
Venlig hilsen Veninden

Kære Veninde.
Det er udfordrende, når man er i en relation, hvor man har forskellige og nogle gange direkte modsatrettede interesser.
Det er jo da også oftest på grundlag af netop fælles interesser og behov, at man finder sammen i venskaber.

Det er anderledes i din situation. Her er du og din nuværende veninde bragt sammen af en fælles 3. veninde (søsteren), og det har måske netop været som tre-kløver, at I har haft mest glæde af hinandens selskab?

Nu er tingene anderledes, og du oplever måske derfor også jeres venskab anderledes. Nogle gange sker der også det, at den ene udvikler sig/ændrer sig, mens den anden ikke gør – og det giver også problemer.

Uanset hvad det handler om, så er faktum, at din veninde i højere grad ønsker at tilbringe tid sammen med dig, end du gør. Givetvis prøver du på at finde en løsning, der ikke skaber konflikter, eller som ikke gør din veninde ked af det. Men det er ikke muligt.

Når den ene part i en relation vil noget, som den anden ikke vil, så er det uundgåeligt, at den ene bliver ked af det/skuffet. Sådan er det. Din veninde vil nødvendigvis være og blive skuffet og ked af det, når du ikke ønsker at prioritere hende lige så højt, som hun prioriterer dig. Start med at acceptere det.

Hendes følelser er dybest set ikke dit ansvar – men til gengæld er det dit ansvar at være ærlig overfor hende, og at afvise hende så nænsomt og så respektfuldt som muligt. Lad være med at lyve og digte historier om, hvad du skal i stedet for at være sammen med hende, men vis hende respekt ved at være ærlig omkring, at du har andre aftaler, eller at du ikke har overskud til en hyggeaften mere den uge/måned.

Gør samtidig op med dig selv, hvornår du realistisk set vil have oprigtigt lyst til – og tid til – at se hende igen, og vær så fuldt ud til stede, når I er der. Du skriver jo også, at når I så er sammen, så har I det hyggeligt nok.

Hvis du bliver ved med at være helt tydelig og klar i dine udmeldinger, vil hun efterhånden få et klart mønster at forholde sig til, og som hun kan navigere ud fra.
Det gør det på længere sigt muligt for hende at tilpasse sine forventninger til det, du reelt kan give hende.
Hilsen Suh