Du er ualmindelig

Hvis du tilhører Jesus, er du ikke et almindeligt menneske, men behandler du dig selv som almindelig, bremser det Guds kraft i dit liv.

Jeg har tidligere skrevet en klumme ud fra historien om Peters syn, hvor han ser en dug med kød. Klummen handlede om, at vi ikke må kalde urent, hvad Jesus har kaldt rent, når vi kommer til at se mange mennesker i kirken, som vil være anderledes, end vi er vant til. Historien om Peter og dugen talte dog til mig på to planer, så her kommer det andet plan:

Peter ser et syn af en dug med forskellige dyr på, som Loven forbyder jøderne at spise. Da Gud siger, at Peter skal spise dyrene, nægter han med henvisning til, at han aldrig har spist noget urent.

Gud svarer: ”Det, som Gud har erklæret for rent, må du ikke kalde urent” (Apostlenes gerninger 10,15 BPH). Det græske ord for ”urent” er koinoó, som både kan betyde uren, men også ”at gøre almindelig” eller ”ikke speciel”. HELPS ordstudie siger, at koinoó udtrykker, når man behandler noget helligt som almindeligt eller ikke specielt.

Det gælder nok for mange kristne i jantelovsDanmark: vi behandler os selv og hinanden som almindelige eller ikke specielle, selvom vi jo er sønner og døtre af Gud den Almægtige. Når vi tilhører Jesus, er han i os ved Helligånden, og derfor har vi Guds mægtige kraft i os – vi er ikke almindelige… vi er faktisk overnaturlige, fordi vi har en overnaturlig Gud i os.

Jesus siger direkte: ”Det siger jeg jer: De, der tror på mig, skal gøre de samme undere, som jeg har gjort; ja, de skal gøre endnu mere, for jeg er på vej til Faderen” (Johannes 14,12 BPH) – og der er ikke noget at tage fejl af: vi skal gøre større gerninger end Jesus, men det kommer vi ikke til, hvis vi kun ser os selv og hinanden som almindelige. Vi må før alt andet bede om større åbenbaring af vores sande identitet som søn og datter af Faderen, så vi forstår, hvem vi i sandhed er i Jesus Kristus.