Lene bad med kvinder i Brasilien

Repræsentanter fra Kvindernes Int. Bededag holdt verdensmøde.

Der var 188 kvinder fra 81 lande, og engelsk var hovedsproget. Men nogle var nødt til at tale spansk og fransk, så vi fik uddelt høretelefoner af hjælperne, fortæller cand. psych. Lene Bitsch Johnson.

Hun er netop blevet pensionist efter 29 år som underviser på Diakonhøjskolen i Aarhus og kunne derfor deltage i verdensmødet som den ene af to danskere.

Danmarks Økumeniske Kvindekomité (DØK), som står for bededagen, betalte udgifter til rejse og ophold for en person. Formanden for (DØK,) Inge-Lise Lollike, og Lene Johnson, som var delegeret, delte udgifterne, så de begge kunne være med.

Og mødet i Brasilien blev en kæmpe oplevelse for dem begge.

Workshop om Bededagsheftet

– Den største oplevelse var fællesskabet, bøn og lovsang sammen med så mange andre fra forskellige kirker og kulturer, fortæller Lene Bitsch. Hun har selv været medlem af den danske komité de sidste 15-20 år.

På verdensmødet havde hun valgt at deltage i en workshop for ”skrivelande”, dvs. repræsentanter for de lande, der står for at udarbejde bedeheftet for et af de kommende år.

Hvert år sætter den internationale World Day of Prayer (WDP) nemlig fokus på et bestemt land. Bedemødet den 1. fredag i marts 2017 handlede om Filippinerne. Information om landet samt bedeteksterne til dagen var skrevet af kristne filippinere – og derefter oversat til hvert enkelt medlemslands sprog.

Flere år før udgivelsen af et bededagshefte starter forberedelserne: Der vælges en – mere eller mindre kendt – lokal kunstner til at illustrere heftet, og den lokale komite arbejder med at samle informationer og formulere bønner ud fra en bibeltekst og aktuelle bedeemner.

Informeret bøn

– Vi beder ud fra det, vi kalder ”Informed Prayer”, altså konkret bøn ud fra den aktuelle situation i et bestemt land.

Næste år handler det om Suriname i Sydamerika. Jeg mødte en af dem, der laver heftet. Temaet er teksten fra skabelsesberetningen: ”Gud så, at det var godt”.

Folk fra Suriname fortæller os, at i vor tid er der meget i naturen, som er alt andet end godt. I Sydamerika mangler man rent drikkevand. Det kan skyldes træfældninger og byggeriet af den store dæmning, som skaffer strøm til det meste af Brasilien og Paraguay. Kvinden, vi mødte på workshoppen, sagde det sådan: ”De næste krige kommer ikke til at handle om olie, men om vand!” fortæller Lene Bitsch.

Hvilke lande, der skal lave bededagshefterne de næste mange år – indtil 2026 – er allerede planlagt, og arbejdet er startet flere steder.

I 2019 vil der være fokus på Slovenien, og i 2020 er det Zimbabwe. Også dette lands skrivegruppe er nu i gang.

Under arbejdet får det enkelte lands udvalg besøg af repræsentanter for WDP, som hjælper dem med indhold mm.

– Tyskerne er fremme i skoene. De arrangerer en rejse til hvert ”skriveland” i god tid før udgivelsen af bedeheftet. Men der er nogle lande, hvor folk ikke kan tale åbent om deres engagement i det økumeniske arbejde.

Det er vigtigt, at arbejdet ikke bare bliver gjort af én kirke, det skal være et økumenisk projekt. Bibelteksterne for de enkelte år – og dermed de enkelte lande – bliver valgt på verdensmødet, siger Lene Bitsch.

Bededagspartnere

Danmarks Økumeniske Kvindekomité har 3 lande, som er faste bededagspartnere. Det er Litauen, Ukraine og Malawi.

– Tanken er, at de mere velstillede lande er hjælpesponsorer for de mindre velstillede. Så det var spændende for os danskere at mødes med en kvinde, Audrone, som kommer fra Litauen.

Ud over bededagen den 1. fredag i marts arrangerer WDP også en fællesskabsdag i maj. Det foregår dog ikke i Danmark. Nogle lande har også en fælles ”nadverdag”, men det har vi heller ikke i DØKs regi i Danmark.

Ellers har de enkelte lande frihed til at lave arrangementer, som giver mening i deres egen sammenhæng. Fx. laver Brasilien familieprogrammer.

I Danmark arbejder vi mest med forbøn og pengeindsamling. Det er vores måde at udleve formålet med ”informed prayer and prayerful action” på, forklarer Lene Bitsch.

Torsdag i sort

– På verdensmødet havde vi den katolske teolog Ulrike Bechmann fra Tyskland som hovedtaler. Hun dramatiserede lignelsen om Det store Gæstebud vha de andre deltagere. Det engagerede tilhørerne, at de fx skulle forholde sig til, hvad de andre grupper i lignelsen havde tænkt undervejs.

Verdensmødet havde et specielt program om torsdagen. Vi fik på forhånd at vide, at vi skulle have sort tøj på den dag. Det er et verdensomspændende arbejde, Thursdays in Black, som er en stille kvindeprotest mod vold og overgreb mod kvinder og børn. Den tyske afdeling af WDP markerer altid denne sorte torsdag.

Verdensmødet finder sted en gang hvert femte år, og der skulle vælges ny formand og 14 nye delegerede som repræsentanter for verdens kontinenter.

Den nye formand blev en luthersk præst, Laurence Gangloff fra det overvejende katolske Alsace. Hun har tidligere været medlem af forretningsudvalget.

– Det er typisk, at folk fra en ”mindretalskirke” slutter op om arbejdet, vurderer Lene Bitsch Johnson.

Bededagen 2018

Næste år, hvor bededagen har tekster fra Suriname, vil der være indsamling til Frelsens Hærs arbejde på Grønland og metodisternes pigeskole i Indien.

Som regel indsamles der omkring 90.000 kroner i forbindelse med bededagen. Lidt af det går til organisationen, som har to personer ansat på kontoret i New York. Resten af beløbet går ubeskåret til projekterne.