Hvorfor vil jeg helst spise kage sammen med andre?

Kære Suh.
Jeg har gjort mig en pudsig observation: Nogle gange kan jeg have frygtelig lyst til en kage eller noget andet lækkert, og jeg kan glæde mig til at spise det sammen med min mand eller med mine børn, når vi ses efter arbejde/skole.

Men hvis de andre af forskellige grunde ikke har lyst til eller kan deltage – så bliver det som regel slet ikke til noget. Det synes jeg er underligt.

Jeg kan virkelig have lyst til kagen, mærke trangen til den – men når de andre så ikke bider på, så gider jeg ikke engang selv at spise noget?

Kan min fysiske trang simpelthen forsvinde som følge af nogle sociale årsager?
Med undrende hilsen
Kagemor

Kære Kagemor
For mange mennesker skelnes der mellem to slags ”måltider”:

De nødvendige (det, vi spiser for at overleve, altså fordi vi er sultne) og de ”unødvendige” (hyggemåltiderne, kagerne, eller blot det måltid, der er kræset ekstra for udelukkende for at forkæle sanserne). De måltider, der falder ind under første kategori har vi sjældent problemer med at indtage alene, og vi tænker heller ikke synderligt over det.

Derimod er de måltider, der hører ind under den sidste kategori ofte nogle, vi har lyst til at dele med andre, fordi de repræsenterer noget mere end blot at overleve. På den måde er et særligt smukt tilberedt måltid nærmest at sammenligne med et kunstværk, hvor det at tilberede det ganske vist godt kan være en tilfredsstillelse i sig selv, men dog går noget vigtigt tabt, hvis det ikke bliver serveret for nogen, og hvis det ikke udmønter sig i en reaktion med behørig anerkendelse og respons fra andre.

I denne sammenhæng er det sociale aspekt altså uadskilleligt fra måltidet. Ligesådan kan et hygge-måltid med en lækker kage være et udtryk for kvalitetstid, afslapning, afstresning, som man tit har lyst til at dele med andre, inddrage andre i, da mange ofte netop gerne vil dele denne kvalitetstid med dem, der betyder noget for én. I denne sammenhæng bliver måltidet eller kagen snarere et symbol eller en repræsentation for noget: Et særligt positivt ladet fællesskab.

Man kan dog også sagtens nyde kvalitetstid med sig selv og på denne måde ”dele en kage med sig selv”, og for nogle vil det være en mægtig god udfordring at være sammen med sig selv på den måde. Andre igen gør det alt for tit, og her kan kagen snarere blive et udtryk for en trøst og måske netop kompensation for det manglende selskab med andre.

Ser vi historisk på det, er måltidsfællesskabet beskrevet og portrætteret adskillige gange, både grafisk og litterært – fordi, det spiller en vigtig funktion i forhold til det relationelle. Man kan således slet ikke forestille sig en vigtig eller særlig sammenkomst mellem ledere og statsoverhoveder eller sågar mindre formelle møder mellem helt almindelige mennesker uden, at der er mad og drikke involveret.

Det at dele et måltid repræsenterer altså noget psykologisk vigtigt. Et af de mest berømte malerier af Jesus og hans disciple viser dem da også netop værende sammen om et måltid – den sidste nadver. Fællesskabet ved nadverbordet som led i gudstjenesten bekræfter igen denne vigtighed af måltidsfælleskabet, og ikke kun mellem mennesker, men også mellem mennesket og Gud.

Så når du virkelig har lyst til en kage, så har du måske ubevidst lige så meget lyst til og længsel efter fællesskabet, der følger med, og det forstærker psykosomatisk din fysiske appetit på kagen. Når det eftertragtede fællesskab udebliver, ja, så forsvinder samtidig lidt af lysten til kagen, der netop repræsenterede det.

Så medmindre du har en plan om at skære ned på kageforbruget, så skal du måske gøre det lidt mere tydeligt for din familie, at du ikke kun har brug for at dele en kage med dem, men også noget kvalitetstid.
Hilsen Suh