Nigeria: 16.000 kristne dræbt på tre år

– Vågn op af din søvn og gør noget, hr. præsident, skriver gruppen Intersociety til Nigerias præsident Muhammadu Buhari.

En ny rapport afslører omfanget af især islamistisk vold.

– Præsidenten skal vågne op af sin søvn og gøre sin pligt, hedder det i et brev til Nigerias præsident, Muhammadu Buhari.

Præsidenten har nu officielt modtaget en rapport om, at mindst 16.000 kristne er blevet dræbt i Nigeria, siden han kom til magten i 2015. Flertallet af de dræbte var ofre for islamistiske grupper, skriver Intersociety (The International Society for Civil Liberties & the Rule of Law).

Blandt de 16.000 overvejende kristne, som er blevet dræbt siden Buhari kom til magten i 2015, er 5.800 ifølge Intersociety blevet ofre for terrorgruppen Boko Haram og militante fulanihyrder.

Vågn op og gør noget

Intersociety, som har sendt kopier af brevet både til Donald Trump og FNs generalsekretær Antonio Gutteres, siger, at de 30 millioner kristne i Nordnigeria i årtier har lidt under diskrimination og voldelige overfald fra terrorgrupper.

– De anslåede 16.000 dødsfald er summen af 2.050 ofre for direkte statslig vold, 7.950 er døde i forbindelse med arrestationer eller fængslinger på grund af raceprofiler og uprofessionel efterforskning, 2.050 er ofre for Boko Haram-angreb og 3.750 er dræbt af fulanihyrder.

Samtidig er hundreder af kristne kirker blevet ødelagt, oplyser gruppen.

Da Buhari kom til magten svor han, at han ville nedkæmpe Boko Haram. Men trods regeringens forsikring om, at gruppen er drevet ud af landet, foregår der stadig bombninger og kidnapninger.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



”Alene i december 2017 og januar 2018 er ikke mindre end 350 fortrinsvis kristne blevet dræbt af fulanier og Boko Haram i delstaterne Adamawa, Taraba, Borno, Benue og Southern Kaduna”, hedder det i rapporten.

Trods præsidentens løfter er angrebene mod de kristne øget med 62% siden juni 2015.

Intersociety kræver nu, at præsidenten hjælper de forsvarsløse kristne og stiller angriberne for retten, så de kan blive anklaget for drab og folkemord.
”Hr. præsidenten bør vågne op fra hr. præsidentens søvn og holde hr. præsidentens forfatningsmæssige løfter”, hedder det blandt andet i brevet fra Intersociety.


Artiklen fortsætter efter annoncen: