Luthers skygger på folkekirken

Hele sidste år fejrede vi 500-året for Luthers reformation. Her blev der især set tilbage på, hvilken betydning Luther og reformationen fik for kirken og samfundet i Danmark.

Men: ”Måske tiden er inde til, at vi som folkekirke siger tak til Luther for den historiske arv og herefter i højere grad retter blikket fremad. Og måske er det nødvendigt at tage afsked med det specifikt lutherske i den folkekirkelige identitet for derved at skabe frihed til en mangfoldig samtale om tro, tradition og erfaring med livet i lyset af Jesus”.

Sådan skriver Anders Laugesen i en lille bog på 74 sider udgivet på forlaget Eksistensen med den sigende titel ”Hvorfor kaster Luther skygger på folkekirken? Om reformationen og nyreformation”.
Som programmedarbejder i DR om tro har Laugesen talt med talrige personer i det kirkelige og religiøse landskab og har på den måde i mange år haft fingeren på den religiøse puls i Danmark. Hans konklusion er, at der i de seneste 25 år er sket et afgørende opbrud i danskernes religiøsitet; danskerne er i dag kritiske, undersøgende, nysgerrige og dialogiske i deres forhold til religion, og mange har gjort sig deres egne spirituelle erfaringer – uden for folkekirken.

Når folkekirken har svært ved at forholde sig konstruktivt til denne nye virkelighed, hænger det iflg. Laugesen sammen med skyggerne fra Luther og reformationen. Ligesom Luther var nødt til at gøre op med de skygger, som faldt fra den katolske kirke, sådan er der også i dag brug for et opgør, en ny reformation.

Luthers otte skygger

I bogens hovedafsnit identificerer Laugesen otte skygger. De to første skygger handler om er ”den formynderiske kirke” og forholdet mellem ”kirke og magten”, der blev resultatet af reformationen. Trods talen om det almindelige præstedømme er lægfolket aldrig for alvor blevet et myndigt folk i religiøst perspektiv, og kirken er derfor fortsat uden teologisk dialog med sine medlemmer. Den manglende myndiggørelse af lægfolket viser sig også i den skygge, som ”den religiøse blufærdighed” er.

De ”statssanktionerede trosrammer” i folkekirken fører til ”mangel på teologisk nysgerrighed”. Troen på, at vi er frelst ved Guds nåde – som vi iflg. Laugesen egentlig deler med alle kristne kirker – har sammen med jantelove ført til, at man har glemt, at Guds nåde er en nåde til noget, og har dermed lukket af for en stadig nysgerrighed om, hvad Gud har for med os.

I bogens sidste kapitler peger Laugesen på, hvordan folkekirken efter hans mening burde gøre op med disse skygger, og dermed også hjælpe os som kirke til at forholde sig til de store eksistentielle og samfundsmæssige udfordringer, vi står overfor i dag. ”Tidens udfordringer kalder på nye samtaler og måske formuleringer omkring kristen tro”.

I forlængelse af det klassiske reformatoriske princip, om at kirken altid må reformeres, er denne bog en meget velkommen udfordring til folkekirkens medlemmer, både lægfolk og præster, til at indgå i en dialog om, hvordan vi på en meningsfuld måde kan og skal være kirke i dag – 500 år efter reformationen, og i den forbindelse adressere de lange skygger, som Luther og reformationen kaster over kirken i dag. Som oplæg til selvbesindelse i folkekirken og til en samtale i menigheder og grupper kan denne bog stærkt anbefales.

Anders Laugesen: Hvorfor kaster Luther skygger på Folkekirken?
76 sider • 50 kr. • Eksistensen