Tidligere missionær stopper som læge

Hanne Christensen

Hanne Christensen, der var lægemissionær i Dodola i Ethiopien fra 1983-97, stopper nu også som praktiserende læge.

Som læge i Afrika måtte Hanne tage sig af alle slags problemer – også dem, man herhjemme har speciallæger til.
Da hun kom hjem i 1997, brugte hun de næste to år på at efteruddannede sig i medicin, praksis og psykiatri. Hun var 1. reservelæge på Grindsted sygehus – ikke så langt fra hendes hjemegn i Thyregod.
I 1999 overtog Hanne Christensen en lægepraksis i Christiansfeld, som hun nu har drevet i 18½ år. Den havde kun 600 patienter, da den tidligere læge havde været syg et halvt år. Ved afskeden er der 1450 patienter at sige farvel til.
Hanne holder især på grund af en anti-immun sygdom, som har ramt leveren. Hun ser frem til at skulle med på en grupperejse med Felix Rejser til Ethiopien. Hendes søsters og brors børn skal med på samme rejse. Og de tager nok en afstikker til Dodola, så hun kan gense det sted, hvor hun boede og arbejdede.
De sidste 14 år har hun været formand for IMs Menighedshuset i Christiansfeld, men det er nu overgivet til en ny formand.
Henri.