Ny skandinavisk bønnesamling

Historisk grænsebøn forhindrede norsk-svensk storkrig i 1905. Nu samles de kristne igen til bøn.

Roland Moberg med plakaten for den nye bønnesamling. Han henviser til det historiske faktum, at – bøn kan flytte bjerge. Foto: Nils Bakke

I 154 år var Norge under dansk styre. Så overtog Sverige. Ved Norges løsrivelse i 1905 var de to broderfolk tæt på krig. Da mobiliserede hele 6.000 bønnekrigere sig på begge sider af grænsen. De vandt freden og forhindrede storkrigen.

I vor tids urolige verden har pinsemenigheden i Töcksfors, Sverige, taget initiativ til et nyt stormøde med titlen ”Gränslös bön.” En ny historisk samling finder sted i Öymark kirke idag, søndag den 19. august.

– Samtlige 60 kirker og menigheder på begge sider af grænsen i denne region, er blevet kontaktet og indbudt til planlægning af dette tværkirkelige initiativ, oplyser leder Roland Moberg.

– Hvordan begyndte det?
– For to år siden fik jeg fat i en bog med titlen -”Fred på Jorden, Fred i Norden. Bønnene ved grænsen,” fortæller Töckfors-forsamlingens pastor.

– Der skriver forfatteren Gunnar Olsson om tre storbønnemøder i maj – juni 1905. På Håfjället mellem Töcksfors og Ørje samlede ca. 3.000 kristne sig til bøn. I Ed og Charlottenberg var der 3.000 tilsammen på begge steder. I Dals Ed var ca. 1500 samlet d. 3. juni, og lige så mange i Nøssemark dagen efter.
Bønneemnet var fred mellem broderfolkene. På begge sider af grænsen kom man sammen og vendte sig til Gud i fælles inderlig bøn om fred.

– På disse storbønnemøder bad man i ydmyghed om tilgivelse for synder, om nåde og om at vi skulle blive skånet fra krigens forbandelse. Det var selvfølgelig ikke bare langs grænsen, der blev bedt om fred, fortsætter Moberg.

– Der var krise og der blev bedt i både slot og hytte i vores lande. Den daværende dronning Sofia, som var en varm kristen, var også stærkt medvirkende til, at der ikke udbrød krig.

– Vi er overbevist om, at de kristnes bønner var med til at skåne os fra krigen. Vi tror fortsat på en bønhørende Gud. Nu er bønneemnet, at vi atter en gang skal opleve vækkelse i vore grænseområder. Som kristne, på tværs af kirkesamfund, har vi alle et fælles ansvar for at nå vore indbyggere med det glade budskab.

”Grænseløs bøn”

Grænsemøderne i 1905 blev kaldt ”Kjølens Kristus.” I 2018 kaldes de ”Grenseløs bøn”.
Pastor Roland Moberg oplever, at tiden er alvorlig, og tiden er inde til at stå sammen og bede om en åndelig opvågning og fornyelse, så folk i vores lande forstår, hvad vi mister, når troen på Gud og evangeliet ikke længere har den samme plads som før.

– Vi er klar over den situation, som vore lande befinder sig i.Vi oplever, at tiden nu er inde til at skride til handling.

– Vi har alle et fælles ansvar, når det gælder at nå folk med frelsens evangelium, uanset hvilken kirke, vi tilhører.

– Vi tror, at et fælles stormøde i nærheden af grænsen kan være en manifestation overfor både Gud og mennesker på, at vi mener det alvorligt med vor bøn.

– Vi tror fortsat på en bønhørende Gud, som besvarer forbederes bønner.

Initiativtageren afslutter med profeten Habakkuks bøn i kapitel 3 vers 2:
“Herre, jeg har hørt om dit ry. Jeg er fuld af ærefrygt for de undere, du udførte. Gør det igen, Herre. Vis os snart dine underfulde gerninger. Men vær barmhjertig midt i din vrede.”