Sådan skrev Santon nu ikke om dåben
En trofast frikirkelæser har gjort opmærksom på, at det fjerde vers af J. Santons sang ”Hvor er det godt at kende Gud”, som vi citerede i sidste uges artikel om sang-evangelisten, ikke er det oprindelige.
Teksten er nemlig hentet fra Indre Missions tidligere sangbog Hjemlandstoner, hvor redaktøren Oluf Paaske åbenbart foretog en redigering. Verset lyder her:
Hav tak, min Jesus, at du tog
min syndebyrde tung,
og dobbelt tak, fordi jeg blev
dit barn i dåbens stund!
Men Santon skrev ikke noget om dåben i denne sang. Han skrev:
Hav tak, min Jesus, at du tog
min syndebyrde tung,
og dobbelt tak, fordi jeg blev
dit barn mens jeg var ung!
Santon var Missionsforbundsmand og gik ind for troendes dåb (voksendåb). Han skrev også en sang om dette: ”Se her er vand, hvad hindrer mig i dåben at modtage”, der handler om den etiopiske hofmand, som apostlen Filip døbte. (Ap.G. 8, 26-40)
Og her skriver Santon:
Enhver som tror og bliver døbt
skal frelst og salig blive.
Thi han med Jesu blod er købt
og vil til Gud sig give.
Enhver som tror, men troen først.
vor dåb er stor, men troen størst.
Det ord, vi dybt indskrive.
Mens Indre Mission i sin begyndelse også lagde mest vægt på troen og omvendelsen, blev budskabet efterhånden tilpasset Folkekirkens teologi, så der blev lagt mere vægt på barnedåben.
Det afspejlede sig også i en række gendigtninger – som i kirkelige kredse humoristisk kaldes Påskesalmer efter redaktøren af den tidligere sangbog.
Han måtte åbenbart klippe en tå og hugge en hæl for at nogle af de gode frikirkesange kunne bruges også i IM.
I dag er striden om barnedåb og voksendåb nedtonet i de fleste kirkelige kredse. Flere frikirker anerkender i dag i praksis barnedøbte, og Folkekirken jagter ikke som før ”gendøberne”. 
