Hvor forsvandt Israels 10 tabte stammer hen?

Israel bestod oprindelig af 12 stammer, men de 10 vendte ikke tilbage efter bortførelsen til Assyrien. Senere kom de måske til Europa.

Et kort forsøger at vise de ti stammers adspredelse i verden efter bortførelsen i 722. Ifølge dette kort skulle Odin have ledt en parthisk horde til Nordeuropa og derfra også til Danmark, hvor han dukker op i vores ældste historie. Den grønne pil henviser til den senere adspredelse efter 164 e.Kr. hvor jøderne havde gjort oprør imod romerne. Muligvis rejste nogle til Amerika, som var kendt af fønikkerne længe før Columbus.

Som bekendt bestod Israel oprindeligt af 12 stammer – nemlig sønnerne af Jakob, som også havde navnet Israel.

Jakob var søn af Isak, som var søn af Abraham. Jakob ønskede at gifte sig med sin onkel Labans datter Rakel, men blev snydt til at gifte sig med den ældste datter Lea. Så han fik to koner, og tilskyndet af konerne fik Jakob også børn med deres to tjenestepiger Bilha og Zilpa. Bibelen fortæller som sædvanligt åbent og uden forskønnelse om den rodede familiehistorie.

”Hans sønner med Lea var: Ruben (den førstefødte), Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon. Hans sønner med Rakel var: Josef og Benjamin. Hans sønner med Bilha, Rakels tjenestepige, var: Dan og Naftali. Hans sønner med Zilpa, Leas tjenestepige, var: Gad og Asher.”
(1. Mosebog 35,23-26.)

Her slog de 12 stammer sig ned, da de indtog Israel. Normalt regner historikerne med, at det skete ca. 1200-1050 f.Kr. Men nogle forskere mener, indvandringen skete flere hundrede år før.
Fra Egypten til Israel

På grund Josef, som bliver statsminister under Farao i Egypten, flytter hele familien hertil under en sultkatastrofe. De får lov at brede sig i det frugtbare Gosen, men bliver senere slaver under egypterne.
Efter 400 år i Egypten leder Moses de 12 stammer gennem ørkenen til det forjættede land, Kanaan, som nu fik navnet Israel efter stamfaderen Jakob, der havde fået dette tilnavn af Gud.

Landet blev fordelt

Landområderne blev fordelt af hærføreren Josva (Josvas bog kap. 14-19) til efterkommerne af de 12 sønner. Derfor ved vi i dag, hvilke områder, der tilhørte de forskellige folkegrupper. Efter nogle århundreder deles landet mellem Judas (og Benjamins) rige i syd og de ti andre Israels-stammer i Nordriget.

Men Bibelen fortæller, at på grund af folkets ugudelighed bortføres de ti stammer i Nordriget til fangenskabet i Assyrien (721 f. Kristus), og de kommer ikke tilbage. Juda og Benjamin, der tilhørte det sydlige kongerige omkring Jerusalem, bortføres senere til Babylon, men de fleste af dem kom tilbage fra fangenskabet efter 70 år.

Hvor blev de 10 af?

Der er mange teorier om, hvor de ti andre stammer (Nordriget) blev af. Historikeren Josephus, der levede på Jesu tid, skriver i sit værk Antiquities of the Jews, at de ti stammer forblev på den anden side af Eufrat-floden og blev så mange, at de ikke kunne tælles.

2 Kongebog 17,6 fortæller, at ”Israels folk blev deporteret til Assyrien og anbragt i kolonier i byen Halach, i Gozan ved Haborfloden, og i en række mediske byer” (Iran).

Det er områder, som senere forbindes med kimmererne (muligvis afledt af King Omri af Israel) og skytherne (afledt af Isak).[1] Og disse folk dukker først op omkring 7-800 før Kristus – altså på den tid, hvor de 10 stammer ”forsvinder”. De nævnes under Kong Sargon af Assyrien som boende i det sydlige Rusland og Mongoliet. [2]  De var formentlig ikke alle jøder, men også andre bortførte folk. Og de vandrer senere mod vest til Europa. Her mener nogle historikere, at de blev til gallerne og kelterne. [3]  To folkegrupper, som kendes fra Frankrig, Irland og Storbritannien.

Assyriske kilder nævner, at de var tilstede i Minni, dvs. Armenien og længere vest på i Kappadokien (de anatoliske bjerge i Tyrkiet) i hundred år omkring 7-800 f. Kr. hvorefter de rejste til Lilleasien (sydvest-Tyrkiet) og Egypten. [4]

 

Dette kort viser nogle af de steder, hvor der er rapporteret om folkegrupper med jødiske rødder.
https://news.fiu.edu/2013/11/interactive-the-lost-tribes-of-israel-around-the-world/69690
Britiske ideer

Den engelske historiker og oversætter George Rawlinson mente, forbandt kimmererne med de folk, som kom til Storbritannien og med Israels 10 forsvundne stammer. [5]

I Storbritannien udviklede der sig i 1800-1900 også en teologi, at briterne var de rette efterkommere af jøderne, og herfra udviklede sig også den ”erstatnings-teologi”, at jøderne var forkastet og at bibelens løfter til dem nu kun gjaldt de kristne. Med staten Israels oprettelse i 1948 er erstatningsteologien på hastigt tilbagetog.

Ser man bort fra disse specielle teorier, så tyder historiske kilder trods alt på, at de bortførte ti stammer blev til de folkeslag, som kaldtes skyther og kimmerer.[6] (Det er dog ikke nødvendigvis det samme folk, som de nordjyske kimbrere, som kendes fra de barbariske stammers angreb på Rom i 476 e. Kr.[7])

Nogle mener, at skytherne er det samme folk, som senere kaldes parthere.[8] De var en del af det persiske rige.

 

Skytherne havde jødiske navne og skikke

Tidligere har man troet at skytherne var mongoler, men i 2006 fandt man i Altai bjergene tæt på Kina og Rusland en meget velbevaret årtusind gammel mumie af en lyshåret mand på 30-40 år.[9] Også andre udgravninger af begravelser tyder på, at skytherne ikke var mongoler, selv om de en tid boede her, men kaukasiske (hvide, europæiske). De blev nemlig jaget herfra mod vest af mongolerne.

Nogle af skythernes levemåder var ligesom jødernes. De spiste fx ikke svinekød. Deres kunst var ligesom jødernes og fønikernes. De havde navne som jøderne, og nogle af dem tilbad Josef som deres stamfar.[10]

Skythere vandrede også mod nord til Rusland og Europa.

Skytherne forbindes senere af nogle med keltere, anglere, saksere, frisere – og skandinaver. Altså vesteuropæiske folk.

 

Sem eller Jafet?

Ifølge Bibelen var Israels folk efterkommere af Sem, den ene af Noahs tre sønner, som fik den asiatiske del af verden fra Israel mod øst. Normalt forbinder man skandinaver og andre europæere og russere med de hvide efterkommere af den anden søn, Jafet.

Men måske er nogle af de hvide, europæiske folk i virkeligheden af semitisk afstamning efter de ti stammer.

Esajas profeterer i kap. 49, 12 at Israels folk skal komme tilbage til Israels land: ”Se, nogle kommer langvejsfra. De kommer fra nord og fra vest, ja helt fra Aswan i syd.”

De skulle altså komme hjem fra Nord og Vest – men også fra Syd. Ordet, der er oversat med Aswan i syd i den hverdagsdanske oversættelse, blev i Septuaginta-oversættelsen (300 f. Kristus) oversat med Iran.

 

Er vi så også jøder?

Nogle af teorierne om at de europæiske folk i virkeligheden nedstammer fra Israels stammer, bygger nok på ønsketænkning, fordi det for nogle er tiltrækkende at være ”Guds udvalgte folk”.

Men der er trods alt både bibelske, historiske og arkæologiske tegn, der tyder på, at de 10 forsvundne israelitiske stammer senere blev kaldt kimmerer og skyther. De fleste drog mod vest og nogle af Vesteuropas folkeslag nedstammer fra dem.

Så måske er mange af os i virkeligheden efterkommere af israelske stammer. Vi er dog ikke af den grund jøder, for jøderne var egentlig ordet for dem, der boede i Judas (og Benjamins) sydlige kongerige omkring Jerusalem. Og de blev først 70 år efter Jesus jaget bort fra deres land.

I øvrigt har man i de seneste år opdaget adskillige folkegrupper i bl.a. Afrika, Iran, Indien og Sydamerika, som ser ud til at være jødiske eller have tråde tilbage til de 12 stammer. (Se kortet.)
Så det er ikke helt usandsynligt, at nogle af os er efterkommere af Ruben, Simeon, Levi, Issakar, Zebulon, Josef, Gad, Asher, Naftali – eller Dan!

Israels 12 nye stammer

 

Kilder: 

[1] Mark Daniel: Inheritance: Covenants, Kingdoms, Bodies and Nations. Pg 82. Google books. (Isaiah 10:6) “However, Isaiah then prophesied against Assyria and its king for loving destruction and for having a heart … The Cimmerians were the descendents of King Omri, who was also known as King Khumri (Khumrian/Cimmerians), who …” (pg 82)

[2]  The Scythians, 1961, pp. 19-20, 44.

[3] Our British Ancestors: Who and What Were They? 1865, p. 23.

[4] Boris Piotrovsky in his book From the Lands of the Scythians.

[5] “We have reasonable grounds for regarding the Gimirri, or Cimmerians, who first appeared on the confines of Assyria and Media in the seventh century B.C., and the Sacae of the Behistun Rock, nearly two centuries later, as identical with the Beth-Khumree of Samaria, or the Ten Tribes of the House of Israel” (noted in his translation of History of Herodotus, Book VII, p. 378).

[6] Dr. Kristensen writes: “There is scarcely reason, any longer, to doubt the exciting and verily astonishing assertion propounded by the students of the Ten Tribes that the Israelites deported from Bit Humria, of the House of ‘Omri, are identical with the Gimirraja of the Assyrian sources. Everything indicates that Israelite deportees did not vanish from the picture but that, abroad, under new conditions, they continued to leave their mark on history” (Who Were the Cimmerians, and Where Did They Come From? Sargon II, the Cimmerians, and Rusa I, translated from the Danish by Jørgen Læssøe, The Royal Danish Academy of Sciences and Letters, No. 57, 1988, pp. 126-127).

[7] https://da.wikipedia.org/wiki/Kimbrere

[8] https://nasiresearch.org/2016/06/09/the-scythian-israelites-and-aryan-nigerians/

[9] https://issuu.com/horsebackarchers/docs/preservation_of_the_frozen_tombs_of_the_altai_moun

[10] http://hebrewnations.com/articles/ov1/ovscyth.html