Da Vlado fra ’Politijagt’ så Jesus

Da Vlado Kobas Lenz for ca. 5 år siden besluttede sig for at gå med sin kone hen i frikirken Impact Church i Roskilde, blev han glædeligt overrasket. Den første halve time af gudstjenesten stod på lovsang, og undervejs fik han en stærk fornemmelse af ”at komme hjem”.

Derfor blev han efterfølgende fast kirkegænger. I dag brænder han for troen og er overbevist om, at Jesus er vejen. Ikke mindst fordi han kort efter tilknytningen til frikirken fik nogle stærke åndelige oplevelser. Første gang i sit hjem i Hvalsø:

– En dag i sommeren 2012, da vi var kommet hjem fra kirke, sad jeg og spiste med min familie. Så kigger jeg ud i gangen og fornemmer, at der står en person. Jeg ser, at det er Jesus, som kigger ind. Han ser ud præcist sådan, som jeg forestiller mig, Jesus ser ud. Og han kalder på mig, kalder mig til sig med hånden… som om han siger ”følg efter mig. Det er denne vej”.

– Jeg fortalte det bagefter til en profet i kirken. Hun var også overbevist om, at det var Jesus, jeg så. At det var Jesus, der kaldte på mig der, fortæller betjenten fra Politijagt på Kanal 5.

Han var ellers noget skeptisk, da hans hustru for nogle år siden begyndte at gå i kirke og gerne ville have ham med.

Men efter at have hørt om hendes erfaringer, lagt hus til nogle connect-gruppemøder og lyttet til optagelser med lovsang fra kirken, valgte han altså alligevel at tage med en enkelt søndag. Herefter gik det hurtigt.

– Min kone havde flere gange spurgt, om jeg ville med, men jeg sagde nej. Jeg er en selvstændig person, og der er ingen, der skal overbevise mig om noget som helst. Det lød jo nærmest sådan lidt sektagtigt, syntes jeg dengang…”Hvad er det for noget?” tænkte jeg i starten.

– Men så gik jeg jo og lyttede til lovsangen hjemme, og sidste år sagde jeg til hende ”Jeg tager med på søndag”.

Den første halve time var der lovsang, og det var supergodt! Jeg følte det som om, jeg var kommet hjem, fordi vores lovsangleder, Rebecca, sang så smukt, at det gik lige ind i hjertet på mig. Der skete et eller andet i mig, forklarer Vlado Kobas Lenz.

Den 52-årige tv-betjent har siden sommerferien sidste år gået i kirke hver søndag – undtagen når han skal passe sit arbejde som færdselsbetjent i Midt- og Vestsjællands Politi.

Gik i gulvet

Efter hændelsen ved familiemiddagen ville han bekræfte sin tro, og det resulterede i yderligere bekræftelse på, at han var på rette kurs.

– Efter at jeg var blevet fuldt overbevist om, at Gud og Jesus findes, sagde jeg til min kone ”Nu vil jeg døbes”. For jeg ville gerne bekræfte min tro, fortæller han.

Det ville hans hustru også. Derfor blev de begge døbt i november forrige år. Og i den forbindelse fik han endnu en åndelig oplevelse, der bogstaveligt talt sendte ham i gulvet:

– Vores præst Bruno spurgte, hvorfor jeg ville døbes, og jeg svarede ”fordi jeg tror på Gud og Jesus”. I starten skete der ikke noget. Men så bad han lidt efter og velsignede os. Slam! så blev jeg fyldt med Helligånden og faldt med et brag om på gulvet – uden at slå mig. Og der var hundredevis af ”mennesker”, som stod omkring os og bad for os. Jeg kunne høre stemmer i det fjerne, sang og musik…og kunne mærke en enorm kærlighed og varme inde i mig. Der gik lang tid, før jeg igen var i den fysiske verden, og det gik op for mig, at det var engle, der sang og bad for en nyfrelst.

– Siden er det gået enormt stærkt for mig, siger betjenten.

Vlado Kobas Lenz er i dag meget aktiv i frikirken, hvor han bl.a. hjælper til med praktiske ting. Han har læst en del i Bibelen og i bøger om tro – bl.a. ”Det målrettede liv”, som handler om Gud. Den satte en masse tanker i gang.

Ny bog af Vlado – med kristent aftryk

 

Større forståelse

I sit arbejde som betjent oplever Vlado Kobas Lenz en positiv effekt af troen.

– Konsekvenserne af overtrædelser bliver ikke ændret. Men den måde, jeg ser folk på, er blevet anderledes, efter at jeg er blevet troende. I dag er jeg bedre til at se mennesket bag i stedet for kun at se på den konkrete situation. Gud vil jo gerne ha’, at alle bliver frelst.

– Flere gange har jeg fået nogle tanker om dem, jeg møder. En slags vejledning…en fornemmelse af, hvordan de mennesker er inderst inde. Men har man kørt for stærkt, så har man kørt for stærkt, og har man kørt spirituskørsel, så skal man selvfølgelig stoppes – også selvom der ligger en personlig tragedie bagved. Men jeg har fået større forståelse for, at man har valgt den udvej. På den måde kan jeg mærke, at troen smitter af, fortæller han.

Vlado Kobas Lenz er fra Kroatien, men kom til Danmark som ni-årig. Hans mor var flyttet hertil to år tidligere… i mellemtiden boede han hos et familiemedlem.

– Min mor var katolik og meget troende. Hun bad flere gange dagligt – også for mig. Jeg blev også firmeret (den katolske konfirmation) som syv-årig, så jeg har fået en kristen opdragelse og kom som barn i Jesu Hjerte Kirke på Vesterbro i København. Men jeg holdt op med at komme i kirke i teenageårene, for jeg syntes, at det bare var ritualer. Min mor døde tidligt – da jeg var sidst i tyverne, og så forsvandt det med kirke helt ud af mit liv, siger han.

Hans mor var en af de mange fra ex-Jugoslavien, som kom til Danmark i tresserne og halvfjerdserne. Vlado Kobas Lenz har ikke set sin far, siden han var to år. Forældrene blev skilt. Det blev han også selv.

– Jeg mødte min anden kone for 11 år siden. Hendes forældre er aktive medlemmer af Folkekirken og med i menighedsråd.

– Det var i øvrigt en tidligere dagplejemor – til vores fælles børn, der fortalte min kone om frikirken i Roskilde. De begyndte at tale om tro og tog også til kvindekonference sammen, tilføjer betjenten.