Danskere fejrede jubilæet for redningen af 7000 jøder

Fra venstre journalist Hanne Foighel, den norske overrabbiner Michael Melchior, hustruen Hanna og deres søn, den danske chefrabbiner, Jair Melchior under besøget hos den israelske præsident i Jerusalem den 21. november.
Foto: Vidar Norberg.

Israels præsident, Reuven Rivlin, roste Danmark for redningen af 7000 jøder under en mindemarkering i sin residens i Jerusalem den 21. november.

Rivlin fortalte engageret om sit eget besøg i Danmark under 75-årsmarkeringen, mødet med dronning Margrethe, besøget i synagogen i København og om sin rejse til Gilleleje, hvor mange jøder gemte sig og fandt bådforbindelse til Sverige.

Han mente, at danskernes demokratiske, moralske og menneskelige værdier fik dem til at hjælpe jøderne, da nazisterne startede jagten på de danske jøder natten til den 1. oktober 1943.

Israels præsident, Reuven Rivlin, besøgte i oktober Dronning Margrethe, synagogen i København og Gilleleje Havn.
En menneskelig pligt

– Andre steder i Europa spurgte folk: ”Hvad kan vi gøre?” I Danmark spurgte folk: ”Kunne vi have gjort noget andet?”

Rivlin sagde, at nazisternes jødeudryddelse i andre lande ikke kunne have været gennemført, hvis der ikke allerede havde været grobund for den.

– Derfor må vi vise nultolerance overfor antisemitisme og racisme. Man kan ikke sige, at man elsker staten Israel, men hader jøderne, sagde Rivlin og nævnte de gode bilaterale forbindelser mellem Danmark og Israel.

– Det er to små lande med en lille befolkning, som er i top internationalt, når det gælder investeringer, forskning, udvikling og innovation. Samarbejdet udvides til nye områder og bliver stærkere.

Rivlin mente, at de mange tusind danskere, som har været volontører på kibbutzerne i dag er gode ambassadører for Israel.

– Den fælles, spontane aktion af almindelige mennesker i 1943 gør mig stolt, sagde uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V).
Tommy Ahlers tale

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers beskrev redningen af de danske jøder som en historie om mørke og lys. Han mente, det var et resultat af det personlige ansvar og den pligt, alle har til at gøre det rette.

– På Yad Vashem (Holocaustmuseet, red.) er der plantet tre træer. Et for kong Christian X, et for modstandsbevægelsen og et for det danske folk.

Det ene træ repræsenterer hele folket. De gemte og reddede jøder og tog vare på deres ejendele, mens de var borte. Alle handlede på grund af humanisme. Det var en fælles, spontan aktion af almindelige mennesker i oktober 1943. Dette gør mig stolt af at være dansk, sagde Ahlers.

Han slog fast, at danske jøder er og altid vil være en integreret del af samfundet.

– Lad os styrke båndene mellem os. Lad os huske fortiden og bygge fremtiden, sagde Ahlers.

Den danske komponist og saxofonist Benjamin Koppel havde skrevet den musik, som blev fremført under arrangementet.

Hele mindemarkeringen blev ledet af den danske journalist Martin Krasnik.