Takke-kalender 2018
”Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns,” sagde Søren Kierkegaard. Denne indlysende sandhed gælder også de fotokalendere, man kan lave som julegave til familie og venner med billeder fra året, der gik. For det gamle års vigtigste minder vil allerede være forældede, når bladene vendes. Men min indre fotokalender fra dette år minder mig samtidig om alt det, jeg har at være taknemlig for.
En fotokalender kan være en smuk hilsen, og giveren vil udvælge billederne med omhu. Jeg tænker på, hvad jeg selv ville vælge af minder og billeder måned for måned: Der var januars billede, hvor vores yngste søn kom hjem fra Australien før planlagt, fordi han havde pådraget sig en alvorlig øjeninfektion. Det indledte nogle mildt sagt lidt for spændende måneder med mange, mange besøg på flere øjenklinikker. Men det var også uger og måneder med rørende forbøn og medleven fra mange mennesker.
Så fik den unge mand en dejlig kæreste, som vi alle har kendt i årevis. Det blev påske, hvor begge vore sønner og deres kærester var på påskelejr. Her hørte den yngste om muligheden for at blive volontør i Peru. Men det afhang jo af synet – og egentlig skulle han også ind til militæret fra august. Det måtte komme an på et nyt lægetjek til Forsvarets Dag. Og hvad skete der så? Jo, han kunne se alt – til gengæld blev han diskvalificeret på grund af en (midlertidig) rygskade.
”Hip, hip og hallelujah,” skrev koordinatoren fra Evangelisk Luthersk Mission, da det var faldet på plads.
I begyndelsen af maj havde min mand og jeg endnu en fantastisk tur som rejseledere på en Felix-rejse til Holland. Utroligt så mange fantastiske mennesker, der findes. Det oplever vi for øvrigt også, hvis vi er ude for at holde møder rundt omkring i Danmark.
Så var der vores ferie i Berlin med hele familien, hvor vi lærte nogle dejlige mennesker fra det tidligere DDR at kende. Der har været gode oplevelser med kor og kirkemøder… Og sådan kunne jeg blive ved. En fotokalender har slet ikke sider nok.
Nogle mennesker øver sig i hver dag at tænke på tre ting, de er taknemlige for. Det er en rigtig sund øvelse. Men det er også godt at se tilbage på det gamle år for at slå det fast for en selv, at bekymringer oftest er grundløse. Man kan blive mindet om Guds trofasthed og mange bønhørelser og få frimodighed i forhold til det nye år.
Nu er det advent. Må det blive en rolig tid, hvor vi nyder samværet med familie og venner. Og glæder os over alt det gode, Gud har gjort for os – og alt det, han stadig gør.
