Hærværk i kirke er had mod kristendom
En gruppe drenge begik nytårsaftensdag hærværk mod Vissenbjerg Kirke ved Odense. Hærværket bestod i, at drengene dansede og jonglerede med alterlysene på alteret foran altertavlen og hoppede på prædikestolen. Drengene filmede hærværket og lavede en video, som de efterfølgende delte på det sociale medie Snapchat. Hærværket er blevet anmeldt til politiet.
Det er ikke første gang, at der begås hærværk mod kirker i Danmark. Især indenfor de sidste ti år har der været adskillige episoder, hvor kirkerum eller kirkegårde er blevet skændet. Det spænder fra sex og politisk aktivisme i kirkerummet til væltede gravstene. Der er altså en stigende tendens til, at nogen bevidst planlægger at vanhellige og misbruge kirken.
Hans Peder Christiansen, der er menighedsrådsformand i Vissenbjerg Kirke udtaler til TV2/Fyn:
“Jeg er ærgerlig over, at nogen kan finde på at gøre sådan noget. Det er krænkende, at de kommer ind og spiller fandango på den måde. De tramper jo på de gamle ting, som vi prøver at passe på.”
Tidligere har kirken i flere tilfælde reageret med at kalde det for drengestreger.
Menighedsrådsformanden i Vissenbjerg omtaler det som “at spille fandango”, som vel er et andet udtryk for drengestreger. Men er skændingerne af det hellige virkelig bare et par kåde drenge, der gik over stregen?
Der er meget, der tyder på, at det er langt mere end det. Hærværket bunder i et had mod kristendommen, som ikke bare handler om at lave en provokation. Det har en åndelig rod. Det vil sige, at det er af satanisk karakter.
Når præster og menighedsråd fortolker det som drengestreger og “at de tramper på gamle ting”, er det fordi den form for åndelighed enten er uvirkelig for dem, eller også er den for voldsom at forholde sig til.
Men hvilken forskel ville det gøre, hvis man tog alvorligt, at kirkeskændingerne er af satanisk karakter?
Man kunne begynde at bede om beskyttelse imod disse onde kræfter. Det er naivt bare at slå det hen som drengestreger. Kirkeskændinger er et klart tegn på, at kirken er under angreb i vor tid.
Derfor bør præster og menighedsråd også erkende, at det handler om noget meget mere alvorligt end tilfældigt hærværk og drengestreger, og de bør tage deres forholdsregler for at skærme kirken imod det onde.
