Vinterkursus om videnskab og tro på LMH i Hillerød
Luthersk Missions Højskole inviterer til foredrag med professor Peter Øhrstrøm onsdag den 20. februar 2019 kl. 19:30.
Den moderne naturvidenskab blev i sin tid til i en kristen sammenhæng. Kan kristne forskere også i vores tid bidrage til den videnskabelige erkendelse?
Det vil professor Peter Øhrstrøm give sit bud på og også argumentere for, at kristen tro og moderne videnskab ikke er modsætninger, men tværtimod kan supplere hinanden, når det drejer sig om at forstå vores verden.
Efter foredraget bliver der tid til spørgsmål, kommentarer og drøftelse af emnet.
Kurset foregår i foredragssalen på Luthersk Missions Højskole, Ansgarvej 2 i Hillerød.