Mindst 120 dræbt i Nigeria

(Læsetid: 1 minutter)

Siden februar har formodede militante fulanier dræbt mindst 120 personer i delstaten Kaduna. Forrige mandag blev 52 personer dræbt og mange sårede, mens 143 hjem blev ødelagt, hvorefter guvernøren har indført udgangsforbud.

Det skriver The Christian Post.

Kadunas guvernør, Nasir El-Rufai, krævede udgangsforbud fra solnedgang til solopgang hele ugen i området Kajuru Local Govern-ment Area, hvor tusinder er fordrevet på grund af de militante fulani-hyrders angreb. Der har været en række organiserede angreb mod det overvejende kristne område Adara i det sydlige Kaduna.

Angrebet, hvor de 52 blev dræbt, skete dagen efter et angreb i landsbyen Ungwan Barde i Kajuru, hvor 17 blev dræbt og flere dusin huse brændt ned. Sidst i februar blev 38 kristne dræbt i byen Maro i det nordøstlige Nigeria, hvor også huse og en kirke blev brændt ned.

NGOen CSW rapporterer, at der var kvinder og børn blandt ofrene. Ifølge de overlevende var angriberne delt i tre grupper, hvoraf én gruppe skød og dræbte folk, en anden satte ild til bygninger og en tredje forfulgte dem, der forsøgte at flygte fra stedet.

“Vi er meget foruroligede over de nye militsangreb i det sydlige Kaduna, og vi sender vore dybtfølte kondolencer til folk i Adara,” udtalte lederen af CSW, Mervyn Thomas.

Nigeria er land nr. 12 på Open Doors liste over de 50 lande, hvor kristne forfølges mest.

Læs også