Et omvandrende mirakel

Knud Held-Hansen
Juelsparken 2.tv., 9210 Aalborg SØ

Kristendemokraterne burde tage navneforandring til Demokraterne, fordi kristendom ikke er rigtige meninger om provokeret abort, homofili og om andre emner, som et politisk parti kan mene noget om.

Kristendom er først og fremmest det, der sker, når Gud bliver virkelig for os, og vi derfor kommer til tro på. Det kan ske på så mange måder, af det der høres, af det vi læser, og når Gud reagerer på bøn.

Da jeg i år for 20 år siden mødte den tidligere barnesoldat og kvoteflygtning China Keitetsi ved sin ankomst til København, var det Guds reaktion på bøn. En kristen kirke I SydAfrika bad konkret om, at China ved sin ankomst til Danmark måtte møde en kristen.

Det største mirakel i hendes tidligere fortvivlede liv var, da hun begyndte at tilgive alle, som havde skadet hende. Dette kristne dogme, om at tilgive, som måske er det sværeste af alle at efterleve, har til gengæld bevist sin gyldighed i dette menneske. Ikke så sært at hun har fået betegnelsen, et omvandrende mirakel, af Transkulturel Psykiatricenter i Ballerup.

Det skyldes ikke min fortjeneste, men tjener alene Gud til ære for hans virkelighed og kærlighed, der er kommet til syne I personen, som jeg senere håber at kunne præsentere nogle kirker og menigheder for.