Et par torne på rosen
Palle Jønsson
Langøvej, Idestrup
Falster
Vi har holdt Udfordringen i 20 til 30 år og været meget glade derfor – men nu er der et par torne på rosen.
1. Benny Hinn – Det var en forskrækkelig overskrift, og nærlæsning viste jo intet alvorligt, bortset fra onde rygter. Vi har fulgt Benny Hinn og Hans Berntsen i 20 år, og de har medvirket til, at flere familier er kom met til tro. Vi har deltaget i mindst 10 crusades med Benny Hinn i Europa, og jeg følger ham stadig daglig, ofte så stærkt, at Helligånden kommer ind i min stue.
Hvad var meningen med denne artikel?
2. Iben Tranholm – Jeg finder hende både velbegavet, troende og med spændende synspunkter.
Jeg håber, at I læser hendes kronik i Kristeligt dagblad d. 25. maj med titlen ”Stram kurs er for kristne”. Trods mange forsøg på forklaring af Iben Tranholms fyring fra Udfordringen er det slet og ret BERUFSVERBOT. Det er kun fordi, jeg holder af jer og bladet, at jeg ikke siger mit abonnemant op. Jeg er den røde psykolog, der blev kristen, som Henri skrev om på side 3 for to år siden.