Mission med bæredygtigt landbrug

NMS-missionær Tor Helge Brandsæter hjalp en thailandsk kirke med at satse på bæredygtigt jordbrug. Resultatet var så godt, at han nu har taget metoden med hjem til Norge.

– I afrikanske lande kaldes regenerativt jordbrug ofte «God’s farming» (Guds landbrug), fordi det bruger skaberværkets naturlige processer i stedet for kunstgødning, fortæller Tor Helge Brandsæter.

En kirke i Nord-Thailand bad missionsselskabet NMS om hjælp efter to år uden udbytte på et jordlod, de havde fået foræret. Det fik Tor Helge Brandsæter til at søge efter metoder, som kunne forbedre den betonhårde, dårlige jord.

Han fandt frem til den klimavenlige metode, som kaldes regenerativt jordbrug. Den genopretter organisk liv i jorden ved at tilbageføre en stor del organisk materiale til jorden, minimere jordbearbejdning, tilføre kompost og øge den biologiske diversitet.

– Erfaringen fra årene i Thailand gjorde, at jeg også ændrede syn på landbrug i Norge, siger missionæren, som også er landmand.

Nu bruger han de samme metoder på sin økologiske gård i Hvittingfoss og ivrer for, at flere i norsk landbrug skal få øjnene op for regenerativt jordbrug.

Penge til diakoni

For kirken i Nan-provinsen i Nord-Thailand har metoderne fra regenerativt jordbrug ført til, at de nu får salgbare afgrøder flere gange om året.

– Nu får de udnyttet deres jordlod, kan brødføde folk, som har brug for det, og samtidig skaffe indtægter til kirken gennem salg, fortæller Brandsæter.

For at få god gødning til marken har kirken også anskaffet sig grise og lært nye metoder for bedre at kunne udnytte lokale ressurser som svinefoder. Kirken har en vision om at blive et læringscenter, hvor nabobønder kan oplæres og inspireres.

– En svinebonde i nærheden lærte for eksempel at fermentere bananplanter til næringsrigt foder og har dermed øget sin produktion betragteligt, siger missionæren.

Ejerskab og resultater

Brandsæter fortæller, at missionærerne må fremlægge tingene på en måde, så lokalbefolkningen føler, at de selv har været med til at udvikle metoderne. Og det tager tid.

– Jeg tror, det var en fordel, at jeg på den tid boede i Bangkok og kun kom på besøg i kirken i Nan-provinsen. Det gav dem plads til at tænke selv, uden at jeg var helt inde over det hele, fortæller han.

Allerede den første sæson gav de nye metoder resultater i form af bedre jordkvalitet.

Nedbryder barrierer og gavner klimaet

Kirkens landbrugsarbejde har også været med til at skabe kommunikation og nedbryde barrierer i forhold til lokalbefolkningen, som ofte har en stærk åndetro.

Mange i dette område er bundet af lokale heksedoktorer, som bestemmer over næsten alt i folks liv. Kirkens jord ligger i nærheden af en gammel gravplads, hvor heksedoktorerne og lokalbefolkningen mente, at der var genfærd.

– Men nu har kirken opdyrket området og vist, at det går godt, så folk bliver nysgerrige, og det giver god grobund for at kommunikere gennem diakoni og nå de unåede grupper, fortæller Tor Helge Brandsæter.

Regenerativt jordbrug kan også bidrage til, at der lagres mere kulstof i jorden, hvilket bidrager til mindre CO2 i atmosfæren.

Ud over at bidrage til et bedre klima fører større mængder kulstof i jorden til øget udbytte og bedre modstand mod oversvømmelser og tørke. Dette gør metoderne eftertragtede for bønder, som kan brødføde flere og få en mere sikker indtægt.
KPK/Bodil