Brittas vanskelige liv ændrede sig til det bedre

(Læsetid: 4 minutter)

For 23 år siden kom Britta Sand i praktik på Udfordringen, og hun har bl.a. lagt artiklerne ud på hjemmesiden hver uge. For en uge siden sagde hun farvel og tak – efter 23 gode år, fordi familien er flyttet til Fyn.

Britta Sand blev født for langsomt, og har derfor været spastisk lammet hele sit liv. Men hun ville have et arbejde og gik fra butik til butik i Christiansfeld. Alle sagde nej tak, men på Udfordringen mødte hun en behjertet sjæl.Det var Anke Munk, som fik organiseret et job til hende. Og siden har Britta arbejdet på den kristne avis, selv om hun oprindeligt ikke kendte så meget til det kristne miljø.

Mange problemer

Trods sit spastiske handikap har Britta fået to smukke og velskabte døtre, men hendes handikap har givet hende en del problemer. Hun går fx ikke så sikkert, og to gange er hun faldet og har brækket benet.

Om vinteren for fire år siden faldt hun på glatis udenfor sit hus. Hun brækkede benet og kunne ikke selv komme op, før forbipasserende fik øje på hende. Hun var sygemeldt i tre måneder.
I februar 2018 måtte hun igen på sygehuset, fordi hun snublede og brækkede lårbenet – denne gang i Udfordringens køkken.

Da Britta er så slank som en ål, var det åbenbart en kompliceret sag at operere hende. Hofteknoglen smuttede fra lægen, fortalte Britta, som og efterfølgende havde mange smerter.
Hun måtte igen sygemeldes i tre måneder.

Skruerne sad løse

Så mente lægerne, at skruerne, som var brugt til at sætte lårknoglen sammen igen, måske var gået løs. Hvis det var tilfældet skulle hun igen opereres. Og det ville Britta meget nødig, da hun nu endelig var begyndt at komme sig igen.

Kollegerne bad for hende, og ved den næste undersøgelse den 28. marts -18 viste det sig, at skruerne nu sad fast. Hun slap for at blive opereret igen og kunne nøjes med genoptræning. Smerterne blev også meget mindre.

Ved en MR-scanning af hendes ryg i 2017 havde der imidlertid vist sig nogle mistænkelige skygger ved hendes nyreledere.

Lægerne sendte hende derfor til en ekstra scanning og undersøgelse på Vejle Sygehus i maj 2018.

– De lovede, at vi fik svar i løbet af en uge, men det trak ud til en måned, fortæller Britta, som i den mellemliggende periode var en del bekymret for disse skygger. Og det samme var naturligvis familien.

For ca. 10 år siden blev hun nemlig indlagt med smerter, som viste sig at komme fra hendes nyreledere, der var for smalle.

Efter undersøgelser i Sønderborg konkluderede lægerne, at det ville være for risikabelt at operere på nyrelederne.

– Jeg fik besked på at indstille mig på, at jeg resten af livet skulle tage smertestillende medicin, fortalte Britta ved frokostbordet på arbejdspladsen. Straks lagde et par kolleger hænderne på hendes ryg og bad for helbredelse. Det var lige før sommerferien.

Nyrelederne helbredt

Da de mødtes efter sommerferien kunne Britta fortælle, at hun havde været til undersøgelse, og lægerne havde sagt, at hendes nyreledere nu var så fine, som hos en nyfødt. En operation var ikke nødvendig. Og Britta slap også for at være på medicin for smerter resten af livet. Hun kunne fortsætte sit arbejde på Udfordringen.

Men nu havde man altså opdaget nogle mistænkelige skygger ved nyrelederne, som kunne være – ja, måske kræft.

Da hun nævnte det for kollegerne, bad de igen for hendes helbredelse. I forvejen bad de uge efter uge for hendes knæ, som også gav hende smerter.

Og efter en måneds ventetid fik hun endelig svar i sin e-boks. I brevet underskylder sygehuset, at man har ulejliget hende, for der var alligevel ikke noget i vejen!

Den glædelige nyhed overraskede efterhånden ikke hendes kolleger, for de har oplevet mange bønnesvar, når de bad for deres kære kollega.

Børnebørnene…

Da Britta for nylig fyldte 60 år, besluttede hun og ægtemanden Jørgen, som var gået på pension, at nu var det tid at flytte tættere på børnene – og børnebørnene, ikke mindst! De solgte huset og flyttede til Vissenbjerg.

Og selv om Britta har været utrolig glad for det liv, hun har haft på Udfordringen – og vise versa – så er der alligevel ikke noget, der kan hamle op med børnebørnene, som hun nu kan forkæle og bruge al sin tid på.

Vi håber fra Udfordringen, at Britta må trives godt i det fynske – og hvem véd, om hun ikke løber ind i nogle af Udfordringens mange læsere.

Læs også